Uopfordret ansøgning: Sådan griber du den an

En uopfordret ansøgning kan sparke døren ind til mange jobs

En uopfordret ansøgning – eller en umotiveret ansøgning, som den også bliver kaldt – er en ansøgning, du sender, uden at der er en opslået stilling. Du sender simpelthen en uopfordret ansøgning i håbet om, at du og din profil kan vække så meget opmærksomhed, at du kan lande et job nu eller på sigt.

Rigtig mange nyuddannede vælger denne metode med den uopfordrede ansøgning, og den kan faktisk vise sig at være rigtig effektiv. En uopfordret ansøgning kan nemlig meget af det samme, som en opfordret ansøgning kan.

Men du skal ikke måle den uopfordrede ansøgnings succes på, om du kommer til samtale eller lander et job. Bare det, at du sender den og gør opmærksom på dig selv, kan åbne nye døre, både hvad angår potentielle jobs og dit netværk.

Faktisk kan du nogle gange komme virksomhederne i forkøbet ved at søge, før de når at slå en stilling op. Hvis du har den profil, som de søger, eller bare en der ligner, jamen så kan det sagtens være, at de kan bruge dig. Men hvad skal du have styr på, når du skal lave en uopfordret ansøgning? Det kan du få svar på herunder. Læs videre “Uopfordret ansøgning: Sådan griber du den an”