Bruttoløn er den løn, du modtager fra din arbejdsgiver, før der bliver fratrukket offentlige bidrag og skat.
Det betyder, at bruttolønnen er det beløb, du har forhandlet dig frem til med din arbejdsgiver, og som er blevet aftalt i din ansættelseskontrakt. Din bruttoløn kan variere afhængigt af din stilling og timeantal, og den kan være fastsat som en timeløn, månedsløn eller årsindkomst.
I de fleste tilfælde er det som månedsløn, at lønnen er fastsat. Medmindre der er tale om et studiejob.
Det er værd at bemærke, at bruttoløn ikke er det samme som den løn, du får udbetalt til din bankkonto. Din arbejdsgiver vil trække arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og skat fra din bruttoløn, inden den bliver udbetalt til dig. Det betyder, at din nettoløn vil være mindre end din bruttoløn.
Når du forhandler løn, er det altså din bruttoløn, som det hele handler om. Din arbejdsgiver har ikke kontrol over, hvor meget du får udbetalt. Det afhænger af meget andet, som nævnt.
Derfor skal du eksempelvis også kun sammenligne din bruttoløn, når du vil se på, hvad andre får i løn. Det kan være, du er nysgerrig på, hvad du får i løn som nyuddannet. Her bruger du bruttolønnen til det.