Hvilke personlige egenskaber gør dig velegnet til jobbet? Det er vigtigt, at du fremhæver dine personlige kompetencer i din jobansøgning, da det ikke kun handler om dit faglige niveau.
Arbejdsgivere leder nemlig også efter medarbejdere med de rigtige personlighedstræk, der kan bidrage positivt til arbejdspladsen. Både ift. holdånden men også særlige personlige kompetencer, som er nødvendige for at lykkes med jobbet.
Her er nogle eksempler på personlige egenskaber, du måske vil inkludere i din ansøgning:
Disse personlige kompetencer kan du fremhæve og uddybe i din ansøgning. Mange arbejdsgivere forventer også, at en nyuddannet vil være nysgerrig og ivrig for at lære, så det er vigtigt at nævne. Hvis det var mig, der søgte, ville jeg skrive noget ala:
“Jeg er meget nysgerrig på X, Y og Z, og jeg vil gøre mit bedste for at lære, mens jeg bidrager til A, B og C.”
Derudover er der også nogle sociale kompetencer, du med fordel kan nævne. Og hvorfor er det så vigtigt at nævne sine sociale færdigheder i ansøgningen? Som nyuddannet kan du som sagt have begrænset erhvervserfaring, men ved at fremhæve dine sociale kompetencer viser du alligevel, hvad du har at byde på som medarbejder. Hvis arbejdsgiveren kan se, at du kan bidrage med noget socialt til afdelingen, så kan han eller hun måske mere se igennem fingrene med din manglende erfaring.
Her er nogle eksempler på sociale færdigheder:
Der er selvfølgelig et overlap mellem sociale og personlige kompetencer. Det er heller ikke så vigtigt, hvad du kalder dem. Men det er vigtigt, at du fremhæver dem. Især den sidste omkring at være modtagelig overfor feedback. Husk, at du er nyuddannet, og du skal bare fokusere på at lære. Og det gør du bedst igennem feedback. Så sørg for at understrege, at du gerne vil have feedback og ikke går i forsvarsposition.