Dyrker du en sport eller har du en særlig interesse? Brug dine fritidsinteresser på dit CV

Fritidsinteresser på dit CV: Sådan gør du dig mere attraktiv i jobsøgningen

Når du laver dit CV, er der meget, du skal tage stilling til. Er det det rigtige format? Er det letlæseligt? Har jeg alle de nødvendige oplysninger med? Hvad med erfaringer og kompetencer?

Alt dette er vigtigt. Men der er faktisk noget, du også kan inkludere, som også fortæller en masse om dig: Dine fritidsinteresser. Ofte er det nemlig en god idé at inkludere din fritidsinteresser på dit CV

Din liste over fritidsinteresser være med til at give et godt indtryk af dig som person og kan hjælpe dig med at komme i betragtning til jobbet. Det kan være med til at skille dig ud fra andre ansøgere og give en mulighed for at udfolde din personlighed.

Herunder kan du bliver klogere på, hvorfor det er vigtigt at inkludere fritidsinteresser på dit CV, hvilke fritidsinteresser der er værd at nævne, eksempler på hvordan man skriver om dem på en relevant måde, og hvordan man tilpasser dem til den ønskede stilling.

cv.dk kan du få hjælp til at skabe et professionelt CV. Det er hurtigt og nemt, og med få klik har du et CV, du kan være stolt af og bruge til at lande dit næste job. 

Fritidsinteresser er en vigtig del af et CV, da de giver en arbejdsgiver et bedre indblik i, hvem du er som person, og hvordan du kan passe til den pågældende stilling. Uanset om du er nyuddannet eller har erfaring, så er det vigtigt at have fritidsinteresser, der er værd at nævne på dit CV.

Fritidsinteresser hjælper også med at skabe samtaleemner og åbne op for et personligt aspekt af ansøgeren. Det kan hjælpe dig med at skille dig ud fra mængden. At have en interessant hobby eller en kunstnerisk interesse kan give dig en form for kant, når det kommer til din jobsøgning.

Fritidsinteresser kan også fortælle arbejdsgiveren om dine værdier og personlige kompetencer, og hvordan du vil være som kollega. For eksempel kan et frivilligt arbejde vise, at du er engageret, ansvarlig og ønsker at hjælpe andre. Alt sammen god egenskaber, som arbejdsgivere sætter pris på.

Fritidsinteresser kan også skabe et billede af din passion, overskud og balance mellem arbejde og fritid. Dette kan give arbejdsgiveren en følelse af, at du er arbejdsom og kæmper for det, du er motiveret og passioneret omkring. 

Fritidsinteresser kan også vise, om du har noget til fælles med arbejdsgiveren eller de kommende kolleger, og dermed øge dine chancer for at blive kaldt til samtale. Det er nemlig utrolig vigtigt, at der er en god kemi mellem dig og arbejdsgiveren. Faktisk kan det føre til et afslag på din ansøgning, hvis din arbejdsgiver ikke vurderer, at kemien er der fra start. 

Så det er en god idé at tænke over, hvad du skal skrive om, og hvordan du kan vise, at du har noget til fælles med arbejdsgiveren.

cv.dk kan du få hjælp til at skabe et professionelt CV. Det er hurtigt og nemt, og med få klik har du et CV, du kan være stolt af og bruge til at lande dit næste job. 

Hvordan skriver man om sine fritidsinteresser på en relevant måde i sit CV?

Når du skriver om dine fritidsinteresser på dit CV, er det vigtigt at vælge de interesser, som du føler er mest relevante for den ønskede stilling. Det er også vigtigt at holde det kort og præcist, da du ikke ønsker at overvælde læseren med for meget information.

Vælg derfor 2-3 fritidsinteresser, der passer til jobbet og virksomheden, og som viser dine værdier og kompetencer. Skriv hele sætninger, der beskriver, hvad du laver, hvordan du gør det, og hvad du får ud af det. Dette vil give læseren et godt billede af ens personlighed og interesser, og hvad du kan tilbyde arbejdspladsen.

Hvordan tilpasser jeg mine interesser til den ønskede stilling?

De fritidsinteresser, som du vælger at fremhæve, skal have en form for relevans. Det er nok, at du er meget passioneret omkring det. Men hvis de har en form for relevans for jobbet, så er det endnu bedre.

For at komme i gang med at finde dine relevante fritidsinteresser til den ønskede stilling, kan det være en god idé at starte med at lave en liste over dine fritidsinteresser og skrive, hvad udbyttet af hver af dem kan være.

Hvis du kan se et match mellem nogle af de interesser, du har, og de krav der bliver stillet i jobopslaget, så er det en god idé at fremhæve dem. 

Måske er du bestyrelsesmedlem i en frivillig organisation. Her skal du sikkert koordinere en del, lægge en del timer og holde mange bolde i luften. Søger du en stilling, hvor du skal lave noget tilsvarende, så er det smart at fremhæve det. 

Det kan også være, at du har et stort vindergen. Søger du et salgsjob, jamen så er det jo en fremragende kernekompetence at have med dig. 

cv.dk kan du få hjælp til at skabe et professionelt CV. Det er hurtigt og nemt, og med få klik har du et CV, du kan være stolt af og bruge til at lande dit næste job. 

Eksempler på fritidsinteresser, du kan nævne på dit CV

Når du skriver dit CV, er det vigtigt at inkludere fritidsinteresser, der viser, at du er engageret, passioneret, ansvarlig og har overskud. Det er en god måde for dig at skille dig ud fra andre kandidater og give arbejdsgiveren et god helhedsindtryk af dig.

  • Sport og fysisk aktivitet er en god måde at vise, at man er energisk og målrettet. Det kan være et godt valg at nævne, hvis man leder efter et job, hvor man skal arbejde under pres, men ellers er det bare altid godt at nævne. Rigtig mange mennesker dyrker eller har dyrket sport, så det vil være let for mange at relatere til.
  • Frivilligt arbejde i velgørende organisationer viser, at du er engageret, socialt ansvarlig og har overskud til at yde frivilligt arbejde. Det er også en god måde at få praktisk erfaring og udvide sit netværk på. Men det viser bare, at du har nogle empatiske egenskaber, som mange virksomheder sætter pris på.
  • Lederarbejde som hobby viser, at man har ledelseserfaring, ansvarlighed og gode samarbejdsevner. Dette er en god måde at vise, at du er kompetent og kan håndtere et team. Her kan du fremhæve, hvis du har været træner i en sportsklub, eller hvis du har være formand i en organisation.
  • Arbejde i foreningers bestyrelse viser, at man har økonomisk og administrativ forståelse, samt evne til konfliktløsning. Det er en god måde at vise, at du har styr på økonomi og kan håndtere komplekse situationer.
  • Familie, det er måske ikke en hobby som sådan, men at du dedikerer en stor del af din tid til din familie, det er også vigtigt. Hvis du har børn, kan du nævne dem her. Selvom det ikke er noget, man som arbejdsgiver må eller skal bruge i sin vurdering, så kan det være meget rart at vide. Hvis alle i afdelingen har børn, og du også har, jamen så har I mere til fælles.
  • Rejseaktivitet viser, at du er åben for og nysgerrig på nye kulturer, sprog og oplevelser. Dette kan være en god måde at vise, at man er fleksibel og klar til at tage udfordringer. Husk en rejseforsikring, hvis du rejser meget. Har du rejst under dit sabbatår eller orlov fra dit studie, kan du skrive det på.
  • En mere sjælden og særlig fritidsinteresse viser, at du har en passion, en nysgerrighed og en særlig personlighed. Dette kan være en god måde at skille dig ud fra andre kandidater og give arbejdsgiveren noget mere at huske dig ud fra. 

Disse interesser bør du undgå på CV'et

Når du skriver om dine fritidsinteresser på dit CV, er det vigtigt at overveje, hvilke interesser der kan skabe et godt indtryk hos arbejdsgiveren, og hvilke interesser der kan skabe et dårligt indtryk. Selvom man gerne vil skille sig ud fra mængden, er det nogle fritidsinteresser, man bør undgå at nævne på sit CV, fordi de kan virke upassende, kontroversielle eller irrelevante for arbejdsgiveren.

Fritidsinteresser man bør undgå at nævne på sit CV:

  • Politik: Det kan skabe konflikt eller fordomme, hvis man udtrykker sine politiske holdninger på sit CV, især hvis de er meget forskellige fra arbejdsgiverens eller virksomhedens. Omvendt så kan det også vise passion, hvis du har været politisk aktiv. Men vær opmærksom på, at det er lidt et sats at nævne det. 

  • Religion: Det kan også være et følsomt emne, som kan påvirke arbejdsgiverens indtryk af din personlighed og værdier. Men omvendt, hvis du er meget religiøs, og din arbejdsgiver ikke bryder sig om det, så er det nok ikke den rette arbejdsplads for dig. 

  • Penge: Det kan virke grådigt eller risikabelt, hvis man nævner fritidsinteresser som odds, spil, casino eller lignende. Eller hvis du skriver noget, der antyder, at du bare går ekstremt meget op i at få en høj løn

  • Ekstreme sportsgrene: Det kommer an på, hvor ekstremt det er. Men hvis du sætter liv og lemmer på spil regelmæssigt, kan du være afskrækkende for en arbejdsgiver.

  • Almindelige eller passive hobbyer: Det kan virke kedeligt eller uinteressant, hvis du nævner hobbyer som TV-kiggeri, boglæsning eller computerspil på sit CV. Ikke at det gør noget som sådan, det skal bare helst ikke stå alene. 

Det betyder ikke, at du slet ikke må nævne noget af det her. Eller tale om det til jobsamtalen. Du skal nok bare lade det være sagt og ikke skrevet på dit CV, så det kommer naturligt til udtryk. 

Men igen dette kommer naturligvis an på stillingen og virksomhedens værdier. Nogle virksomheder sætter stor pris på medarbejdere der spiller computerspil eksempelvis. Hvis du gerne vil fremhæve dine IT-kompetencer på dit CV, er det jo en god ting at gøre. Så det afhænger altid af det pågældende job, du søger. 

cv.dk kan du få hjælp til at skabe et professionelt CV. Det er hurtigt og nemt, og med få klik har du et CV, du kan være stolt af og bruge til at lande dit næste job. 

Hvor mange fritidsinteresser skal man nævne på sit CV?

Når det kommer til at nævne fritidsinteresser på dit CV, er det vigtigt at huske, at kvalitet er vigtigere end kvantitet. Det er bedre, at du fokuserer på et par fritidsinteresser og beskrive dem i dybden end at nævne mange interesser, som reelt set ikke har nogen relevans. 

Se, om du kan finde 2-3 fritidsinteresser, der passer til jobbet og virksomheden, og som viser dine værdier og kompetencer. 

Når du nævner dine forskellige interesser, så sørg for at forklare, hvad du har lavet, hvad du har udrettet, og hvad du har lært af det. På den måde kan du koble dine fritidsinteresser direkte til dine evner og dermed dit bidrag til virksomheden. 

Du kan evt. kombinere et kronologisk CV og et kompetence-CV, så du både får listet dine fritidsinteresser men også forklaret, hvilken betydning de har. 

Hvor placerer man fritidsinteresser på sit CV?

Det giver mening, at du laver et særskilt afsnit på dit CV til dine fritidsinteresser. Det kan du bare kalde “Fritidsinteresser” eller “Fritid og Hobbyer”. Eller noget tredje. Det er ikke så vigtigt. Bare det er relevant. 

Herfra kan du skrive et afsnit på 2-5 linjer per interesse. På den måde kan du kort og godt beskrive følgende: 

  • Hvilken fritidsinteresse der er tale om
  • Hvad du laver/hvad din rolle er
  • Hvad du har haft succes med/er lykkedes med
  • Hvad du har lært og dermed kan bidrage med pga. denne interesse

Du kan finde en god CV-skabelon her, så du kan få vist dine fritidsinteresser på dit CV. 

Brug interesser og hobbyer til at skabe en god jobsamtale

At skabe en god kemi og relation til arbejdsgiveren under jobsamtalen er essentielt for at lande jobbet eller komme videre til anden jobsamtale. Det er her, du har muligheden for at vise, at du ikke kun er kvalificeret til jobbet, men at der også er personlig kemi. 

Derfor kan det være en god idé at researche arbejdsgiverens vision, mission og værdier. Her kan du nemlig se, om der er noget overlap mellem det, som du er passioneret omkring, og det, som virksomheden arbejder for. Det vil give bedre forudsætninger for en god jobsamtale, da I så kan tale ud fra det. 

Ved at stille spørgsmål til arbejdsgiveren om deres egne fritidsinteresser, kan du også vise interesse og nysgerrighed. Det kan være en god måde at starte en samtale på og skabe en god relation.

Det skaber bare en rigtig god samtale, at I er nogenlunde på bølgelængde på det personlige plan. Og hvis I har fælles interesser, så sørg for at dreje samtalen over på det på et tidspunkt. 

cv.dk kan du få hjælp til at skabe et professionelt CV. Det er hurtigt og nemt, og med få klik har du et CV, du kan være stolt af og bruge til at lande dit næste job. 

Opdater dit CV og dine interesser regelmæssigt

Det er vigtigt, at dit CV altid er opdateret og afspejler den person, du er lige nu. Det er derfor en god idé at revidere din liste over fritidsinteresser, så du har et up-to-date CV. Du skal altid tilpasse dit CV det job, du søger. Men stadig. Tjek også, om dine fritidsinteresser matcher det, du søger, og den person du er. 

Det kan være, at du har skiftet interesser, eller at du har udviklet nye kompetencer, som du gerne vil vise arbejdsgiveren.

For at opdatere dine fritidsinteresser på dit CV kan du følge disse trin:

  • Vurder hvilke fritidsinteresser der er mest relevante for den stilling og virksomhed, du søger. Det er vigtigt, at du kun vælger de fritidsinteresser, som passer til det job, du søger. 
  • Beskriv dine fritidsinteresser på en måde, der viser din passion og dine evner. Du skal fremstå passioneret, og du skal fremstå som en spændende kandidat, der kan bidrage. Det skal du vise. 
  • Tilpas dine fritidsinteresser til den ønskede stilling. Som sagt skal du udvælge din interesser nøje. Men du kan også finde alternative vinkler og måder at præsentere dine interesser på. Måske er der en vinkel, der passer bedre end en anden til et pågældende job?