Frauddannelsetiljob.dk
Velkommen. Mit navn er Frederik Fisker Wæhrens, og jeg vil gerne hjælpe dig, der er studerende eller nyuddannet med at optimere dine jobmuligheder.
Om mig og min side
Mit mål med siden her er at hjælpe dig, der som studerende eller nyuddannet gerne vil øge dine chancer for at lande dit første job.
Jeg vil gerne dele ud af min erfaring som leder og fra mit tidligere arbejde med jobformidling.
Det kan være lidt af en jungle at overskue alt omkring jobsøgning. Erhvervserfaring, netværk, kompetencer, CV, ansøgning, A-kasser osv. Der er så meget, du skal vide.
Men jeg har det hele til dig på siden her.
Seneste artikler
Herunder kan du se mine seneste artikler og guides om jobsøgning. Følg med og bliv klogere på alt omkring erhvervserfaring, kompetencer, A-kasser, fagforeninger, jobsøgning, CV og ansøgninger samt meget mere.
Hvad finder du på min side?
Når du er studerende, kan du gøre rigtig meget for at optimere dine fremtidige jobmuligheder. Men det kan du heldigvis også, selvom du allerede er færdiguddannet. Uanset hvilken situation du står i, kan du gøre meget for at hjælpe dig selv og dine jobmuligheder.
På min side får du al den information og de værktøjer, du skal bruge for at optimere dine jobmuligheder. På siden kan du blandt andet få hjælp til:
Skrive ansøgninger og CV'er
En vigtig del af at søge job er at skrive ansøgninger og lave et godt CV. Det finder du masser af artikler om på min side.
Kompetencer
At have de rette kompetencer er essentielt, når du skal lande dit første job. Det får du masser af info om og hjælp til .
Erhvervserfaring
Du har hørt det før, men erfaring er så vigtigt, når du søger job. Jeg hjælper dig med alt omkring relevant erhvervserfaring.
Hvis du er studerende, er det vigtigt, at du er bevidst om, at jobsøgningen ikke først starter, når du er færdiguddannet. Den starter nu, og den starter den dag, din uddannelse starter. Jo mere proaktiv du er, mens du studerer, desto bedre står du som nyuddannet. Du skal med andre ord gøre en aktiv indsats for at optimere dine fremtidige jobmuligheder. Altså din fremtidige jobsøgning.
Når du er studerende, skal du gøre aktiv indsats for at klæde dig selv på til livet efter studierne. Sørg for, at du kommer ud i den virkelig verden og får dig noget erfaring. Og her mener jeg ikke hvilken som helst erfaring. Det skal være relevant erhvervserfaring. Jo mere relevant erhvervserfaring du har, desto lettere bliver det for dig at lande dit første job.
Sørg for, at du får dig et studiejob eller som minimum kommer i praktik i en virksomhed. Her vil du få dig nye kompetencer samt blive afklaret omkring det, du gerne vil og er god til. Det er enormt vigtigt i din nuværende og fremtidige jobsøgning. Hvis du vil have hjælp til at skrive en praktikansøgning, kan du får det her.
Derudover får du dig et større netværk, og det kommer også til at kunne hjælpe dig, når du skal søge job.
Hvis du allerede er færdiguddannet eller har været det i mange år, kan du stadig gøre meget. Se, om du kan komme i virksomhedspraktik eller få et job med løntilskud. Her kan du få meget af det samme, som du kan i et studiejob eller almindeligt praktikforløb. Hvis du mangler konkrete kompetencer, kan du også gå målrettet efter at lære nye faglige kompetencer.
Det er svært at være målrettet i ens jobsøgning, hvis ikke du har et konkret mål for øje. Hvad går du efter? Hvad vil du gerne arbejde med? Hvad kan du arbejde med?
Det er vigtigt, at du løbende gør det klart for dig selv, hvad du ønsker. Det kan være udgangspunktet for din jobsøgning.
Alt afhængigt af din uddannelse er der nogle brancher og specifikke jobs, som din profil passer til. Det skal du have styr på. Eller risikerer du, at du spilder din tid og din jobsøgning på urealistiske eller ukonkrete jobs.
Start med dig selv. Find ud af, hvad du gerne vil arbejde med, hvad du er god til, og hvad brancherne og virksomhederne efterspørger. Jeg har skrevet artikel om kompetenceafklaring, som du kan bruge.
Når du har styr på alt det, så ved du, hvad du skal gå efter. Det gør det også meget lettere for arbejdsgivere at finde dig. Hvis du fremhæver din kernekompetencer på eksempelvis LinkedIn, så er det let for virksomheder at række ud til dig. Måske kommer jobbet til dig, i stedet for at du skal søge jobbet. Det er det gode ved LinkedIn og networking.
Hvis du er SEO specialist, og en virksomhed leder efter en profil, der kan SEO, kan det meget vel være dig, der bliver kontaktet. Eller dig der kontakter dem. Er du mere en generalist, og kan lidt af det hele uden noget særligt fokus, så er det nok ikke dig, de vælger. For de skal ikke bruge en, der kan lidt af alt. De skal bruge en, der kan det, de har brug for.
Det er selvfølgelig et tænkt eksempel, og er du generalist, er der selvfølgelig også brug for dig. Det er bare stadig vigtigt, at du formår at fremhæve dine stærkeste kompetencer. Der er bare flere af dem hos dig end hos specialisten
Det siger måske sig selv, men du skal altså sørge for, at både dit CV og dine ansøgninger spiller. Det er meget vigtigt for din jobsøgning.
CV’et kan du med fordel opdatere løbende. Det er rigtig vigtigt, at du gør det. Du kan godt genbruge en stor del af dit CV, hver gang du søger et nyt job. Men du er nødt til at opdatere det og fremhæve de kompetencer, der passer til det specifikke job. Hver gang du søger nyt job.
Hvis du ikke ved, hvordan du laver et godt CV, så har jeg skrevet et par guides om det. I den ene får du flere eksempler på, hvordan et godt CV kan og skal se ud. Den finder du her. I den anden går jeg mere i dybden med, hvordan du laver dit eget CV. Her giver jeg dig forskellige CV-skabeloner og så konkret hjælp til, hvordan du laver skabelonen om til dit eget, gode CV.
Dit CV er nemlig ekstremt vigtigt for din jobsøgning, da det er det første, arbejdsgiveren læser, når du søger job. Uanset om du søger uopfordret eller opfordret. Derfor skal det også være opdateret og tilpasset det specifikke job.
Din jobansøgning er sværere for dig at genbruge, og det skal du holde dig fra. Det er fint, hvis du bruger nogle af de samme elementer i dine ansøgninger i din jobsøgning, men du skal for det meste skrive en ny ansøgning hver gang.
Jeg har skrevet også skrevet nogle guides om den gode ansøgning, der kan hjælpe dig med jobsøgningen.
- Mangler du hjælp til at skrive en god ansøgning? Få den her.
- Mangler du konkrete eksempler på gode ansøgninger? Find dem her.
- Vil du gerne have en skabelon til din egen gode ansøgning? Den får du her.
Forberedelse er nøglen, når du skal have succes med din jobsøgning. Og det gælder både når du leder efter nye jobs, når du søger dem, og når du skal forsøge at lande dem til jobsamtalen.
Vi har været inde på, at du skal være afklaret om dine kompetencer, når du søger job. Det er vigtigt, for ellers bliver det svært for dig at målrette din jobsøgning mod noget. Vær derfor konkret og forberedt. Brug gerne din studietid på at spore dig ind på, hvad du vil arbejde med. Og udnyt dine studiejobs og praktikforløb til at blive skarp på de krav, den drøm stiller.
Alternativt kan du efteruddanne dig og tage opfølgende kurser.
Når du søger job, så er det vigtigt, at du laver god research. Det skal du gøre, så din ansøgning kan blive så skarp som muligt. Her kan du med fordel ringe på stillingsopslaget, inden du sender din ansøgning. Det er en effektiv metode. Men KUN hvis du har relevante spørgsmål. Ringer du blot for at gøre opmærksom på dig selv, har det den modsatte effekt.
Derudover skal du researche om virksomheden på nettet og i medierne. Både hvis du skal skrive en ansøgning eller til jobsamtale. Det er vigtigt, at du er med på alt, der er aktuelt om virksomheden. Det viser, at du har gjort dig umage og er oprigtigt interesseret.
Til selve jobsamtalen skal du også være forberedt. Forbered en god elevatortale, så du kan præsentere dig selv. Og forbered dig på de spørgsmål, du kan blive stillet til selve jobsamtalen. På den måde vil du både kunne præge jobsamtalen og være i stand til at svare for dig. Og det giver bare et rigtig godt indtryk.
Jeg har faktisk skrevet op til flere guides, der kan hjælpe dig med at forberede dig på jobsamtalen:
- Få tips til den gode jobsamtale
- Lav din egen elevatortale
- Forbered dig på de spørgsmål, du skal huske at stille
- Forbered på at svare på spørgsmål fra arbejdsgiveren
- Forberede dig på at svare på, hvorfor de skal ansætte dig
Som jobsøgende er det vigtigt, at du er bevidst om de muligheder, du har for at få hjælp. Brug al den hjælp omkring dig, som du kan. Hvis du har et relevant netværk, hvor du kender personer i de brancher og virksomheder, du gerne vil ind i, så ræk ud til dem. Folk elsker at hjælpe, og det kan have enorm betydning for dig og din jobsøgning, at dit netværk hjælper dig.
Derfor er det også vigtigt, at du bruger din studietid fornuftigt og opbygger et godt netværk. Det kan du også gøre igennem virksomhedspraktik eller et job med løntilskud senere.
Derudover har du som jobsøgende også adgang til både din A-kasse og din fagforening. Hvis du altså er medlem. Det anbefaler jeg på det kraftigste, at du bliver, hvis du ikke er. Uden at være medlem af en A-kasse, kan du heller ikke få dagpenge, hvis du står uden arbejde. I så fald er du nødt til at leve på kontanthjælp, og det er betydeligt mindre end dagpenge.
Men i din A-kasse har du mulighed for at få hjælp til stort set alting omkring din jobsøgning. Gode råd, vejledning og konkrete tips til ansøgninger, CV og jobsamtaler. Der er så mange muligheder for at få hjælp til din jobsøgning. Igennem din fagforening kan du ofte komme på kurser, hvor du kan opkvalificere dig og dine kompetencer. Hvis du er studerende og leder efter den rette A-kasse for studerende, kan du få hjælp her. Du kan ligeledes finde den helt rette fagforening for studerende her.
Der er altså mange muligheder for at få hjælp til din jobsøgning, og sidder du fast, eller vil du bare gerne hurtigere i arbejde, så gør dig selv en tjeneste og ræk ud.