Når du har fundet ud af, hvad du er god til, og hvad du kan lide at lave, så er tiden kommet til at finde ud af, hvordan du så tjener penge på det. Der er jo to ord i ordet “drømmejob”. Det ene er drømme – og dem har vi alle mange af – men det andet er job. Så før at du kan få drømmejobbet, skal det altså være realistisk at få løn for at arbejde med dine passion.
Start med at søge på nettet efter information om netop det område, du gerne vil beskæftige dig med. Der er så mange virksomheder efterhånden, at der nok skal være nogen, der arbejder med netop det, du gerne vil.
Herfra kan du så se, om det er realistisk. Du kan undersøge, hvordan lønforholdene er i den branche. Hvordan det forholder sig geografisk. Hvordan karrieremulighederne er for nyuddannede. Hvordan jobsikkerheden er. Og alt i den dur.
Igennem det kan du så blive afklaret omkring, hvorvidt det er det rette for dig, eller om drømmen mest må blive ved en drøm. Det kan også være, at vejen til netop dit drømmejob er lidt kringlet, og du må gå nogle omveje for at komme frem. Eksempelvis ved at få dig noget relevant erhvervserfaring på en lidt utraditionel måde.
Du kan evt. få noget frivilligt arbejde, så du kan opbygge nogle flere kompetencer inden for dit felt. Du kan også starte din egen mindre virksomhed og beskæftige dig med din passion. Så kan du måske tilmed tjene penge på det samtidig.