Hvis du er nyuddannet og uden erfaring, kan det være en udfordring at søge job. Manglende erfaring er nemlig den primære årsag til, at mange nyuddannede går rundt i ledighed i lang tid efter deres uddannelser.
Og det er også sværere at søge job uden relevant erhvervserfaring. Hvis du eksempelvis ikke har brugt din studietid på arbejde med et studiejob, være i praktik eller haft frivilligt arbejde. Altså bare generelt været ude i felten og få dig en masse erfaring. Erfaring som du nu kunne bruge i din jobsøgning.
Men det ved du jo nok godt, I og med at du er havnet her. I denne artikel vil jeg forklare dig, hvad du kan gøre, hvis du er nyuddannet og uden erfaring. Læs med herunder og bliv klogere.
Indhold
Sådan søger du job som nyuddannet og uden erfaring
Hvis du ikke har erfaring fra studiejobs eller praktikforløb, er det altså ikke ensbetydende med, at du ikke kan noget. Du har jo taget en uddannelse, og du har selvfølgelig både nogle talenter og nogle evner. Så hvis du sidder med følelsen af, at du ikke kan bidrage med noget, fordi du er nyuddannet og uden erfaring, så pak det væk. Det kan du! 🙂
Og det er netop det med at bidrage, der gør erfaringen vigtig for rigtig mange arbejdsgivere. Hvis du har erfaring, så kan man som arbejdsgiver med større vished gå ud fra, at du kan bidrage. Og gerne fra start og på et højere niveau. Derfor vælger så mange at gå med kandidater, der har mere erfaring.
Men her er det vigtigt, at du tænker over, hvordan du kan bidrage, selvom dit CV ikke er fyldt med relevante referencer.
Hvad har du lært gennem studiet? Hvad har du lært gennem jobbet som bartender, som rengøringsassistent, som servicemedarbejder, som… Ja, som det, du har lavet tidligere i livet.
Det kan også være, du har arbejdet som træner eller underviser i en forening. Måske noget frivilligt arbejde? Hvad fik du ud af det? Kan du bruge din erfaring derfra?
Når du begynder at grave i det, opdager du hurtigt, at du har erfaring. Måske er den ikke 100% relevant, men du har stadig en form for erfaring, du kan trække på. Hvis du kan se en sammenhæng mellem noget, du har lavet tidligere og et job, du vil søge, så brug det.
Jeg har skrevet en guide, der hjælper dig med at skrive en god jobansøgning som nyuddannet her.
Brug dine sociale og personlige kompetencer i din jøbsøgning
Heldigvis er der andet faglige kompetencer, som arbejdsgivere går efter. Og det er jo godt, hvis du er nyuddannet og uden erfaring. De ser nemlig også rigtig meget på, hvem de ansætter. Altså hvilken personlighed de får ind i deres team. Og her kan din personlighed – altså dine personlige og sociale kompetencer – hjælpe dig.
Heldigvis er der mange, der har det sådan, at der er rigtig meget fagligt du kan lære hen ad vejen. Men det er svært at lære at have den rette personlighed, den rette kemi og den rette motivation. Derfor er det så vigtigt for mange arbejdsgivere, at der er et personligt match udover det faglige.
Se, hvilke personlige kompetencer eller karaktertræk, arbejdsgiveren efterspørger på stillingsopslaget. Brug dem aktivt i din jobansøgning og beskriv, hvordan du kan bidrage med netop disse personlige kompetencer. Gør det så konkret som muligt, så arbejdsgiveren virkelig kan se den værdi, du kan bringe med din person.
Målet er det samme som at byde dig til med din erfaring og faglige kompetencer. Du skal få arbejdsgiveren til at føle sig så sikker på dig som muligt. Jo mere lærenem, arbejdsom, motiveret, koldblodig eller kreativ du er, jo bedre. For jo mere sikkert er det for arbejdsgiveren, at du kan bidrage.
Du kan se og læse mere om, hvordan du bruger dine personlige kompetencer i din jobsøgning her.
Sådan får du relevant erhvervserfaring som nyuddannet
Hvis du er nyuddannet og uden erfaring, så er det også nærliggende at se ind i, hvordan du så får noget erfaring. Og det kan du heldigvis gøre på en række forskellige måder. Der er nemlig masser af tilbud og muligheder for nyuddannede, der mangler erfaring.
Hvis du er medlem af en A-kasse, er det et godt sted at starte. Det går jeg ud fra, du er, hvis du er jobsøgende. Hvis ikke, så er det bare med at melde dig ind, og det kan ikke gå hurtigt nok. Uden A-kassen får du nemlig ingen dagpenge som jobsøgende. Det er faktisk bedst, at du melder dig ind i en A-kasse som studerende. Se her, hvor meget du kan regne med at få ud fra din dagpengesats.
Nå, men din A-kasse – og garanteret også din fagforening, hvis du er medlem af sådan en – udbyder diverse kurser og sparring til dig. Med dem kan du blive bedre til eksempelvis online markedsføring, Photoshop og andet brugbart. Du kan også melde dig ind i fagforening som studerende og lære nye kompetencer, mens du uddanner dig.
Din A-kasse kan også hjælpe dig med at komme i virksomhedspraktik. Igennem virksomhedspraktik får du masser af erfaring. Her kan du indhente en del af den erfaring, du mangler som nyuddannet. Du lærer nye kompetencer. Og så lærer du nye mennesker at kende og opbygger et godt netværk. Faktisk bliver mange nyuddannede også ansat efterfølgende i deres virksomhedspraktik enten i et rigtigt job eller i løntilskud. Så det er helt klart en mulighed, du skal undersøge som nyuddannet og uden erfaring. Du kan få hjælp til at søge virksomhedspraktik med min guide til en god praktikansøgning her.
Du kan også gå ombord i gratis indhold på nettet eller tage online kurser. Hvis du får certificeringer fra kurser, så er det bevis på, at du har en faglig kompetence. Og det kan i mange tilfælde gøre op for, at du mangler erfaring.
Det kan være en god måde at få en konkret kompetence, som mange arbejdsgivere efterspørger. Eksempelvis hvis du skal være god til SEO, annoncering eller kodning. NemProgrammering udbyder eksempelvis masser af kurser – både gratis og betalte – og her kan du hurtigt komme i gang med at lære.