Fyret? Sådan kommer du videre

“Jeg er blevet fyret – Hvad gør jeg nu?” Kom godt videre efter en fyring

At blive fyret kan være en meget vanskelig og følelsesmæssigt drænende oplevelse. Mange forbinder deres job med deres identitet, og der følger utroligt mange bekymringer med, hvis man pludselig står uden et job på hånden. Og i hånden i stedet for står med en fyreseddel. 

Men her er det vigtigt at forstå, at det altså er helt okay at være ked af det. At være sur. At være skuffet. Men herfra er der så også nogle skridt, du kan tage, så du kan komme godt videre oven på en fyring.

Herunder kan du læse, hvordan du håndterer en fyring, hvad du skal gøre som det første, når du er blevet fyret, samt hvordan du kommer godt videre oven på din fyring. 

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening og A-kasse. Hvis du vil være sikret både juridisk og økonomisk i tilfælde af en fyring, skal du være medlem af en fagforening og A-kasse. Så hvorfor ikke vælge den billigste løsning?

At miste dit job er aldrig let. Du kan føle dig flov, skamfuld eller endda som en fiasko. Men det er vigtigt at huske, at det at blive fyret ikke definerer dig som person. Eller dine evner og dit værd for en arbejdsgiver. Hvis du selv er skyld i, at du er blevet fyret, så skal du tænke dig godt om og lære af dine fejl. Hvis du er uden skyld, så er du nødt til at se fremad med det samme.

Tal med dine venner og familie for at få støtte. De kan tilbyde følelsesmæssig og praktisk hjælp i denne svære tid. Giv dig selv tid til at tilpasse dig, før du søger nyt job.

Men du skal også forholde dig nogle lavpraktiske ting. Du skal være sikker på dine rettigheder og din økonomi. Hvis du er medlem af en fagforening, så kontakt fagforeningen og spørg om dine rettigheder og muligheder. Du kan være berettiget til fratrædelsesgodtgørelse eller andre goder.

Dette er det første, du skal have styr på efter en fyring.

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening og A-kasse. Hvis du vil være sikret både juridisk og økonomisk i tilfælde af en fyring, skal du være medlem af en fagforening og A-kasse. Så hvorfor ikke vælge den billigste løsning?

Sådan skal du håndtere din økonomi oven på en fyring

At miste sit job er en ubehagelig oplevelse, som kan få dig til at føle dig fortabt og usikker på, hvad du skal gøre nu. Selvom det er vigtigt at bruge lidt tid på at sørge og bearbejde det, der er sket, er det også vigtigt at begynde at tænke på, hvordan du vil håndtere din økonomi.

Her skal du have fat i din A-kasse og din fagforening. 

Hvis du er medlem af en fagforening, kan de muligvis tilbyde juridisk bistand eller rådgivning. Her kan du være helt sikker på, at alle dine rettigheder bliver overholdt ud fra din ansættelseskontrakt. 

Du vil nok have et opsigelsesvarsel på et par måneder. Medmindre du er fyret og bortvist af en særlig årsag. Men ellers så er du sikret løn i en rum tid efter din fyring. Så her og nu skal du ikke bekymre dig om din økonomi. Især ikke hvis du også har tegnet en forsikring af din løn, nemlig en såkaldt lønsikring.

Lønsikring sikrer nemlig, at du kan beholde størstedelen af din månedsløn i flere måneder, så du har god ro til at finde dit næste job.

Hvis ikke, så skal du ansøge om dagpenge, når din opsigelsesperiode udløber. Du kan dog kun få dagpenge, hvis du er medlem af en A-kasse. Ellers må du nøjes med kontanthjælp, indtil du igen er lønmodtager og står med et nyt job

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening og A-kasse. Hvis du vil være sikret både juridisk og økonomisk i tilfælde af en fyring, skal du være medlem af en fagforening og A-kasse. Så hvorfor ikke vælge den billigste løsning?

Håndtering af det indledende chok: Accepter situationen og kom videre

At miste dit job kan være en meget pludselig og chokerende begivenhed. Du kan føle, at du har mistet al kontrol, og at dit liv er ved at falde fra hinanden. Sådan kan det helt seriøst føles.

Det er vigtigt at huske, at det at blive fyret ikke er verdens undergang, og der er ting, du kan gøre for at klare chokket og komme videre. Her er nogle tips til, hvordan du håndterer chokket ved at blive fyret:

Giv dig selv tid til at bearbejde det, der er sket. Dette er en stor ændring, og det vil tage noget tid at tilpasse sig. Du må gerne være ked af det, sur og skuffet. Der er ingen grund til at undertrykke det, og jo mere du lader dig reagere, desto nemmere bliver det også at tage næste skridt bagefter.

Tal med nogen, der kan yde støtte. Uanset om det er en ven, et familiemedlem, en terapeut eller en anden professionel, kan det være nyttigt at tale om, hvad du går igennem.

Sørg for at få en god forklaring og årsag til, at din arbejdsgiver har valgt at afskedige dig. På den måde kan du lettere reflektere over fyringen, og det bliver på mange måder lettere at komme videre. 

Hvis der “bare” er tale om, at virksomheden skal skære ned, og du er den sidst ankomne, jamen så ved du, at du simpelthen bare har været uheldig. Det er ikke dig og din faglighed, der er skyld i det. 

Omvendt, hvis du har været på arbejdspladsen længe, så kan det netop være din faglighed eller din personlighed, der gør, at du er blevet fyret. Og det kan lyde meget hårdt. Men her får du altså mulighed for efterfølgende at rette op og arbejde med det, du har brug for for at klare dig godt i dit næste job. 

At se fremad er en rigtig god måde at håndtere chokket på. 

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening og A-kasse. Hvis du vil være sikret både juridisk og økonomisk i tilfælde af en fyring, skal du være medlem af en fagforening og A-kasse. Så hvorfor ikke vælge den billigste løsning?

Tag ikke fyringen personligt

At miste sit job kan være en meget følelsesladet oplevelse. Du kan føle, at du har fejlet, eller at du ikke er god nok. Det er vigtigt at huske, at det at blive opsagt ikke betyder, at du er en dårlig medarbejder. 

Nogle gange skal virksomheder træffe svære beslutninger, og fyringer er en del af forretningen. Hvis din fyring bunder i en økonomisk beslutning eller anden forretningsmæssig beslutning, der ikke går på hverken din person eller dine evner, så fokuser på det. 

Det kan selvfølgelig også være personligt. Måske har du bare ikke god kemi med dine kollegaer og din leder. Men så må du reflektere og bruge det konstruktivt. Der er bare ikke andet at gøre. Lad i hvert fald være med at tage det personligt, hvis det ikke er sagt direkte. 

En fyring kan føles forfærdeligt, men du kan komme videre fra at være blevet fyret med de rette skridt
En fyring kan føles forfærdeligt, men du kan komme videre fra at være blevet fyret med de rette skridt

Sådan fortæller du venner og familie, at du er blevet fyret

At miste et job er hårdt, og det kan være endnu sværere at fortælle dine venner og familie om det. Måske synes du, at det er flovt eller pinligt at være blevet fyret. Men hvis du har nogle gode venner og en støttende familie, skal du ikke være nervøs for at sige, at du har fået en fyreseddel. Her er et par tips til, hvordan du bringer nyheden til dine kære:

Vær ærlig omkring situationen. Forsøg ikke at overtrække det eller bagatellisere situationens alvor. Dine venner og familie vil sætte pris på din ærlighed.

Fortæl dem, hvad der er sket, og hvorfor du er endt i situationen. Måske kan de give dig nogle indsigter i dig og din person, som du ikke var klar over. Det kan hjælpe dig med at undgå en fyreseddel i fremtiden, hvis dine nærmeste giver dig nogle konstruktive ord med på vejen. Læs mere om personlige kompetencer og sociale kompetencer her, hvis du vil vide mere om, hvordan din personlighed påvirker din jobsøgning. 

Hvis du skal sige til din tætte familie – samlever og børn – at du har mistet dit job, skal du først sige det til din samlever. Så kan I aftale sammen, hvordan børnene skal høre det. Hvis de overhovedet har et behov for det. 

Hvis du allerede nu har et andet job på hånden, kan du også fortælle dine nærmeste om det. Det vil skåne dem for yderligere bekymringer om dig. 

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening og A-kasse. Hvis du vil være sikret både juridisk og økonomisk i tilfælde af en fyring, skal du være medlem af en fagforening og A-kasse. Så hvorfor ikke vælge den billigste løsning?

Brug tiden efter fyringen fornuftigt

Efter at være blevet afskediget, kan det være svært at vide, hvad du skal gøre med al din nyfundne fritid. Men det er faktisk vigtigt, at – når chokket har lagt sig – du bruger tiden fornuftigt. Hvis du er fritstillet samtidig med din fyring, så har du pludselig masser af tid til fordybelse og refleksion. 

Brug først og fremmest tiden på at finde ud af, hvad du gerne vil næste gang. Ved du, hvad dit drømmejob er? Find ud af det, og så ved du, hvilket job du skal jagte som det næste. 

I samme ombæring kan det være tid til at lære nyt. Hvis du vil blive bedre og gøre det bedre i dit næste job, kan det være tid til at lære nogle nye faglige kompetencer. Dine kernekompetencer er dem, du for alvor bruger til at søge job med. Derfor skal du være sikker på, at du kan det, du skal kunne i de jobs, som du søger. 

Men husk også at holde fri. Husk at nyde det. I et hektisk voksenliv med job og måske børn og andre forpligtelser, så er det sjældent, at man har så meget tid, som man som arbejdsløs. Så sørg for også at nyde det. Forhåbentlig har du ikke denne tid særligt længe. 

Sådan kan du forblive positiv oven på en fyring

At miste dit job kan være en meget vanskelig og følelsesmæssigt udfordrende oplevelse. Du kan føle, at du har mistet en del af din identitet, og du kan være bekymret for, hvordan du vil forsørge dig selv og din familie.

Netop derfor er det vigtigt, at du er med i en A-kasse, så du kan få dagpenge efter at være blevet fyret. Eller at du har lønsikring, så du har næsten den samme økonomi som før. Så skal du ikke bekymre dig om det økonomiske. 

Men økonomi er bestemt ikke alt, man kan bekymre sig om oven på en fyreseddel. 

Det værste du kan gøre efter at være blevet fyret, det er at sidde alene derhjemme alene. Sørg for at holde dig i gang, og sørg for at bruge dem omkring dig. 

Fysisk aktivitet og konstruktive gøremål kan give dit humør et løft. Og hvis du bruger tid med dine kære, så vil du naturligt også blive mere glad. 

Men brug også tid på at dyrke dit netværk. Se, om der er nogle i dit netværk, der kan hjælpe dig videre. Rigtig mange jobs bliver besat igennem netværk, og derfor skal du også tage fat i dit. Her kan du sparring på, hvad du skal gøre som det næste i din karriere. Og måske åbner der sig en jobmulighed herigennem. 

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening og A-kasse. Hvis du vil være sikret både juridisk og økonomisk i tilfælde af en fyring, skal du være medlem af en fagforening og A-kasse. Så hvorfor ikke vælge den billigste løsning?

Søg et nyt job efter din fyring

Når du er klar til at vende retur til arbejdsmarkedet efter din fyring, så skal du selvfølgelig vide, hvordan du gør. Jobsøgning er nemlig en disciplin, der er svær at mestre – men selvfølgelig ikke umulig. 

Der er nogle forskellige elementer af jobsøgningen, du skal have styr på. Umiddelbart skal du først finde et job, der er opslået. Ellers kan du finde spændende virksomheder, som du kan sende en uopfordret ansøgning til. 

Og apropos ansøgning. Jeg har samlet alt, du skal bruge til din jobansøgning her. Du kan også et eksempel på en ansøgning her, samt finde en god skabelon til din ansøgning her.  

Du skal også lave et CV. Her kan du læse, hvordan du laver et godt CV, og du kan ligeledes finde et CV-eksempel her samt finde den helt rette CV-skabelon her. 

Når du så har søgt jobbet, så kommer du forhåbentlig også til jobsamtale. Her er det utrolig vigtigt, at du forbereder dig godt til jobsamtalen og de spørgsmål, du kan blive stillet. På den måde kan du sikre, at du får en god jobsamtale, som forhåbentlig ender med et job til dig. 

Hvis du ender med at få afslag på din ansøgning eller afslag efter en jobsamtale, kan du også læse, hvad du så skal gøre. 

Her har du altså fået alt det, du skal bruge for at søge et nyt job efter at være blevet fyret. 

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening og A-kasse. Hvis du vil være sikret både juridisk og økonomisk i tilfælde af en fyring, skal du være medlem af en fagforening og A-kasse. Så hvorfor ikke vælge den billigste løsning?

Sådan håndterer du at blive fyret som nyuddannet eller uerfaren

Hvis du er nyuddannet uden særlig meget erfaring, så kan det godt føles værre at blive fyret. Du er nok mere usikker, da du ikke har været på arbejdsmarkedet lige så længe som mange andre. 

Men som nyuddannet skal du ikke være mere bange for en fyring end normalt. Hvis du er medlem af en A-kasse, kan du også få dagpenge og hjælp af din A-kasse til at jagte et nyt job. 

Hvis du har brugt din studietid fornuftigt og opbygget noget erhvervserfaring igennem praktikforløb og studiejobs, så er du godt stillet. Du er meget mere attraktiv for arbejdsgivere end mange andre nyuddannede, så du skal nok kunne finde et godt job hurtigt.

Alternativt kan du jagte noget virksomhedspraktik, så du kan få mere erfaring og måske blive ansat i den virksomhed, du finder praktik i. Men ellers skal du bare følge de samme råd som alle andre, når du er blevet fyret som nyuddannet. 

Som studerende er det vigtigt, at du bliver medlem af en A-kasse undervejs. Så kan du nemlig få dagpenge med det samme, hvis du står uden job som nyuddannet. Læs mere om A-kasser for studerende og fagforeninger for studerende her. 

Afskedigelser er aldrig nemme, men ved at følge disse trin kan du få det bedste ud af en dårlig situation.

Ingen ønsker nogensinde at blive fyret fra deres job. Det er klart. Det er en svær og stressende tid, men der er altså noget, du kan gøre for at få det bedste ud af en dårlig situation. Her er et par ting, du skal huske på, hvis du får stukket en fyreseddel i hånden.

Gå ikke i panik. Det er normalt at føle sig overvældet, når du mister dit job, men prøv at forblive rolig og fokuseret. Brug lidt tid på at vurdere din økonomiske situation og finde ud af, hvad dit næste skridt vil være.

Forbliv positiv. Det er nemt at dvæle ved det negative, når du står over for en fyring, men prøv at fokusere på det positive. Dette er en mulighed for at forfølge en ny karrierevej eller tage lidt tid for dig selv.

Vær proaktiv. Lad være med at sidde og vente på, at tingene skal ske – tag ansvaret for din jobsøgning, din karriere og begynd at lede efter nye muligheder, når du er klar til det.

Det skal nok gå, hvis du bare tager tingene stille og roligt og sørger for at komme godt videre.