Anden jobsamtale er vigtig for dine chancer for at lande jobbet

Sådan klarer du anden jobsamtale

Mange virksomheder kører både med en første og anden jobsamtale. Der er ofte rimelig stor forskel på, hvad den anden jobsamtale handler om i forhold til den første. Det er jo en fortsættelse af det, I talte om til den første samtale, og derfor er der selvfølgelig forskel. 

Herunder kan du blive klogere på, hvordan du forbereder dig på den anden jobsamtale. Herunder de spørgsmål du skal stille, samt dem du kan blive stillet. Du kan også blive stillet overfor en række tests og generelt blive prøvet af. 

Læs mere herunder om anden samtale. 

JobTestPrep er en af verdens største online testforberedelsessider. Materialet er på engelsk, men det kan hjælpe dig med at klare personlighedstesten og lande drømmejobbet. 

Den helt store forskel mellem de to jobsamtaler er, at I allerede kender hinanden, når du kommer til anden samtale. Derfor handler det om at lære hinanden endnu bedre at kende. Det er ikke din chance for at vise, at du kan klare jobbet. Det er din chance for at vise, at du er den bedste kandidat til jobbet.

Du bliver nok spurgt ind til mange uddybende spørgsmål. Arbejdsgange, hvordan du indgår på en arbejdsplads, hvilke vilkår du ønsker at arbejde under, og så skal I sikkert også forhandle løn til sidst. 

Efter alt dette vil du også være helt afklaret omkring, hvorvidt jobbet er det rette for dig. Og din arbejdsgiver er også helt afklaret omkring dig. Det er en god ting. For så er I sikre på, at det forestående samarbejde bliver en succes. 

Det kan også være, du skal igennem en case eller have foretaget en personlighedstest. Dette kan være afgørende for, om du får succes eller afslag med dig fra din anden jobsamtale. 

Man kan altså sige, at sværhedsgraden er hævet til anden samtale. Men det er kun en god ting. For er du den rette kandidat, så får det dig bare til at fremstå endnu bedre. 

Til anden jobsamtale skal du slå fast, at det er dig, de skal vælge. Men du skal også vælge dem.
Til anden jobsamtale skal du slå fast, at det er dig, de skal vælge. Men du skal også vælge dem.

Hvad bliver man spurgt om til anden jobsamtale? Sådan forbereder du dig

Den anden jobsamtale starter nok med, at arbejdsgiveren fortæller dig, hvorfor du er blevet kaldt ind igen. Samt hvad arbejdsgiveren stadig mangler svar på. Det er nok også her, du bliver spurgt, om der er noget, du har tænkt over siden sidst. 

Og det er vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser. Føles jobbet stadig som det rette for dig? Er der noget negativt, du har tænkt om jobbet siden sidst? Er der noget, du for alvor mangler svar på? Her kan du lægge ud med de spørgsmål. 

Jeg har skrevet en guide om, hvordan du forbereder dig til den første samtale. Her kan du finde en masse spørgsmål, som du bliver stillet. Mange af dem går igen her.

Du vil nok blive spurgt ind til dit tidligere job eller arbejdsliv. Hvis du er nyuddannet og uden den store erfaring, så bliver du nok spurgt ind til praktikforløb eller studiejobs. Her kan du fremhæve succeser, store udfordringer du har løst og situationer, hvor du har været meget presset. 

Alt i alt vil det hele bare være meget mere detaljeret og dybdegående. For de ved jo godt, at du har de faglige kompetencer, som jobbet kræver. Men de vil vide endnu mere. De vil blive klog på dine kernekompetencer. De vil vide, hvordan DU er på en arbejdsplads, så de kan være sikre på deres valg. 

Alt der hører under her kan du blive spurgt om til anden jobsamtale. En anden god måde at forberede sig på er at vælge det rette tøj til jobsamtalen

JobTestPrep er en af verdens største online testforberedelsessider. Materialet er på engelsk, men det kan hjælpe dig med at klare personlighedstesten og lande drømmejobbet. 

Måske skal du udføre en personlighedstest eller færdighedstest inden samtalen

Jobsamtale nr. 2 kan give anledning til, at du skal løse en form for case eller igennem en personlighedstest. At invitere dig til anden samtale er med den hensigt at lære dig bedre at kende. Det gælder også dine personlige egenskaber og sociale kompetencer

Når arbejdsgiveren sætter dig overfor en personlighedstest, så vil han eller hun blive klogere på, om du passer ind på arbejdspladsen. Eller om du er den personlighed, de netop har brug for nu og her. 

Nogle virksomheder tillægger personlighedstesten stor værdi. Den kan også blive serveret med en færdighedstest eller noget tredje. Derfor skal du bestemt ikke tage let på det, især ikke hvis du ved, at en færdigheds- eller personlighedstest har stor betydning.

Du kan med fordel tage nogle færdigheds- og personlighedstests inden de rigtige tests, så du ved, hvad der venter dig. Men uanset hvad, så er du den, du er. Du skal ikke ændre dig, og hvis I ikke er et match, så er det ikke testens skyld. 

Se på det på den måde. Så er du ikke nervøs for testen før den anden jobsamtale. For uanset hvad, så bliver udfaldet det rette ud fra din personlighed. 

JobTestPrep er en af verdens største online testforberedelsessider. Materialet er på engelsk, men det kan hjælpe dig med at klare personlighedstesten og lande drømmejobbet. 

Husk at stille de rigtige spørgsmål til den anden jobsamtale

Husk, det handler ikke kun om, at du skal gøre dig fortjent til jobbet. Arbejdsgiveren og arbejdspladsen skal også gøre sig fortjent til dig. Det vil sige, at du altså skal blive afklaret og have svar på alle dine spørgsmål til anden jobsamtale. 

Hvis det var mig, ville jeg spørge ind til opstarten. Man kan meget bedre præstere på en arbejdsplads, hvis man får et godt introforløb og god oplæring. Spørg ind til, hvordan de gør det. 

Du kan også spørge ind til, hvordan du ved, om du gør det godt nok. Både i starten og på sigt. Hvad bliver du vurderet ud fra? Hvad skal du kunne? Hvis dette ikke er klart, så kan man hurtigt blive fortvivlet og frustreret i et nyt job

Er der et eller andet, jeg skal vide? Måske er der en historik blandt nogle kollegaer. Måske er der nogle særlige kundeforhold. En bestemt strategi du skal arbejde ud fra. 

Du kan også spørge ind til fleksibilitet og arbejdstider. Er der mulighed for hjemmearbejde? Hvad med ferie og barsel? Løn selvfølgelig også. Hvis du forhandler løn som nyuddannet skal du være lidt mere påpasselig og mere se det som en mulighed for mere erfaring. Er du erfaren, skal du gå efter den løn, du er værd. 

Derudover kan du spørge ind til alt det praktiske. Hvornår du skal starte, hvornår du må offentliggøre det, hvornår du kan få et svar på samtalen og sådan. 

Men det handler kun om, hvad du har brug for at spørge om til den anden jobsamtale. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.