Det er ikke sjovt at få afslag efter jobsamtale. Men du kan få noget godt ud af det, hvis du håndterer det rigtigt.

Afslag efter jobsamtale: Sådan skal du gøre efter et afslag

Så tæt på, men alligevel så langt fra. Sådan føles det oven på et afslag efter en jobsamtale. Men du skal ikke bare acceptere afslaget og sige tak for nu. Du skal have noget ud af den indsats, du lagde i at komme så langt.

Får du afslag efter en jobsamtale, er du nødt til at spørge ind til, hvorfor det ikke blev dig. Du har arbejdsgiverens fulde opmærksomhed, når de ringer til dig. Så her skal du fokusere på at få noget brugbart og konstruktivt med dig. Eller også må du ringe op igen efterfølgende.

Hvis du har fået et afslag efter en jobsamtale og vil vide, hvordan du skal håndtere det, kan du læse med herunder. På den måde kan du sikre dig, at du får noget ud af al den tid og indsats, der lå bag at komme så langt. 

JobTestPrep er en af verdens største online testforberedelsessider. Materialet er på engelsk, men det kan hjælpe dig med at klare jobsamtalen og lande drømmejobbet. 

Du har ventet med spænding i flere dage. Hver gang din telefon har gjort det mindste væsen af sig, har du været over den med det samme. Pludselig ringer den. Det er din forhåbentlig kommende arbejdsgiver. Du tager den. Venter nervøst på at høre, hvad de har besluttet. 

De har valgt en anden kandidat. Du sidder nu og har fået afslag efter din jobsamtale

Her skal du vide, at det er helt okay at være skuffet. Især hvis du føler, I var det helt rette match, og du virkelig gerne ville jobbet. Giv dig selv lidt tid til at bearbejde afslaget. Og tag så skeen i den anden hånd og få det bedste ud af en ærgerlig situation. Eller reager konstruktivt med det samme.

Du skal nemlig finde ud af, hvorfor det ikke blev dig, de valgte at ansætte. Du skal finde ud af, hvad der ligger bag det afslag, du lige har fået. Og du skal også finde ud af, hvad der gjorde, at du nåede så langt, som du gjorde. Altså hele vejen til jobsamtalen. 

Hvis du ikke får spurgt ind til alt det, når arbejdsgiveren ringer til dig med afslaget, så er det ikke for sent. Du kan sagtens række ud til virksomheden efterfølgende og få feedback på din jobsamtale. På den måde kan du blive helt afklaret omkring, hvorfor du fik afslag efter jobsamtalen, samt hvad du kan gøre bedre næste gang. 

Forresten: Hvis du skal til jobsamtale, har jeg et par guides, der kan hjælpe dig:

Du skal håndtere et afslag efter en jobsamtale konstruktivt og med oprejst pande. Altså modsat ham her.
Du skal håndtere et afslag efter en jobsamtale konstruktivt og med oprejst pande. Altså modsat ham her.

Det skal du spørge om efter et afslag efter jobsamtale

Feedback, feedback, feedback. Det er det, du skal have ud af et afslag efter en jobsamtale. Det er altså derfor vigtigt, at du stiller nogle spørgsmål efter afslaget, som du kan bruge til noget konstruktivt. Herunder kan du se nogle eksempler på de spørgsmål, du kan stille efter afslaget:

  • Hvad gjorde udslaget for, at I valgte den anden kandidat frem for mig?
  • Hvad gjorde, at I havde mig med i overvejelserne?
  • Er der noget, I vurderer, jeg kan gøre bedre fremadrettet?
  • Ser I mig og mine kernekompetencer i en anden rolle i virksomheden?
  • Må jeg søge en stilling i virksomheden i fremtiden?

Her er der altså nok at tage fat på. Men du bliver klogere, hvis du får svar på alt dette. Det første spørgsmål hjælper dig til at blive skarpere på, hvad du mangler. Det kan være alt fra faglige, personlige eller sociale kompetencer eller bare erfaring. Måske var der bare bedre kemi. Måske var den anden kandidat dygtigere. 

Det andet eksempel gør også, at du går fra oplevelsen med selvtillid og en tro på dig selv. Det er nemlig godt at vide, at du har mange kvaliteter, og så kan du bruge den energi til det næste job, du søger. 

Det tredje spørgsmål til afslaget efter jobsamtalen giver dig konkret feedback. Måske er der noget, du ikke selv er opmærksom på. Hvis du får et godt svar her, kan du undgå at lave samme fejl til den næste jobsamtale. 

Ved de to sidste spørgsmål begynder du at netværke. Og det er vigtigt. Måske er du heldig, at der er en anden stilling i virksomheden, som du kan komme i betragtning til. Måske er du heldig, at du får at vide før andre, at der er kommet en ny stilling senere.

Der er mange muligheder, når du har skabt en relation til virksomheden. Det er lidt som at søge uopfordret. De har nu dit CV og din jobansøgning liggende og kan række ud til. Det er virkelig godt. 

Hvis du får feedback og lærer noget af afslaget, kan det styrke din jobsøgning med et afslag efter jobsamtale
Hvis du får feedback og lærer noget af afslaget, kan det styrke din jobsøgning med et afslag efter jobsamtale

Sådan kommer du godt videre fra afslaget

Hvis du har fået stillet spørgsmål og fået god feedback på afslaget på din jobsamtale, har du alle muligheder for at komme godt videre. Husk i øvrigt, at det er okay at kontakte virksomheden efter afslaget. Det er helt okay, at du rækker ud efterfølgende. Det kan jo være svært at være forberedt på alt det her, inden arbejdsgiveren ringer. 

Du kan med fordel sende en mail, inden du ringer til arbejdsgiveren. Så giver du ham eller hende mulighed for at forberede sig. 

Nå, men det er altså også vigtigt, at du ikke er for hård ved dig selv og sørger for at se positivt på det. Du kom langt. At komme til jobsamtale og være med blandt de sidste, det er altså flot. Især hvis du er nyuddannet uden meget erfaring. Et afslag på en jobsamtale betyder ikke, at du ikke er god nok. Det betyder bare, at der var en anden kandidat, som passede bedre ind. 

Det er ofte marginaler, der afgør det. Og når du får feedback på dine afslag på jobsamtaler, bliver du hele tiden bedre. Dine CV’er bliver bedre, dine ansøgninger bliver bedre, og din præstation til jobsamtalen bliver bedre. Og dermed bliver det meget lettere for arbejdsgiverne at vælge dig.

Du kan også søge feedback hos folk omkring dig. Fortæl om din oplevelse til dine venner, familie eller tidligere kollegaer og chefer. De kan helt sikkert hjælpe dig.

Det kan din A-kasse eller fagforening også. Det er faktisk langt hen ad vejen, derfor du er medlem af dem. Så du kan få hjælp til din jobsøgning, og herunder er jobsamtalen jo ret vigtig. 

JobTestPrep er en af verdens største online testforberedelsessider. Materialet er på engelsk, men det kan hjælpe dig med at klare jobsamtalen og lande drømmejobbet. 

Har du fået afslag på din ansøgning?

Måske endte du her, fordi du har fået afslag på din ansøgning, inden du nåede til jobsamtalen. Men her skal og kan du faktisk gøre meget for at blive klogere på, hvorfor det blev til et afslag. 

Jeg har skrevet en hel guide om, hvad du skal gøre efter et afslag på din ansøgning. Den finder du her.

Jeg har også skrevet en række guides, du kan bruge til at gøre både dine ansøgninger og CV’er bedre, så du kan komme til jobsamtale. Og så går det forhåbentlig så godt, at du ikke behøver at vende tilbage til denne guide 😉 

Du finder mine forskellige guides til ansøgningen og CV’er herunder:

Dermed er du godt klædt på til at søge et job og komme til din næste jobsamtale. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.