Skal du have et billede på dit CV eller ansøgning? Svaret er ikke lige til

Billede på dit CV og ansøgning: Alt du skal vide

Når du laver dit CV eller skriver din ansøgning, har du sikkert også været i tvivl, om du skal have et billede på dit CV. Eller din ansøgning. Og spørger du folk omkring dig, vil svarene sikkert variere. Det med billede på CV’et eller ansøgningen er nemlig noget, som folk har forskellige meninger om. 

Ofte er det ikke fordi, at folk synes, der enten skal eller ikke skal være et billede. De har hørt nogen sige, at der er en regel for det. Og så er det sådan, det er. Altså en klassisk uskreven regel. Men nu er det sådan med CV’er og ansøgninger, at det handler mest om dem, der skal læse dem. Og her vil det altså ikke skade, at der er et billede på dit CV eller ansøgning.

Dog kræver det endelige svar lidt mere uddybning, inden vi kan kan konkludere endeligt, om der skal være et billede på dit CV eller din ansøgning. Svaret får du herunder

Inde på CV.dk kan du få adgang til masser af CV- og ansøgningsskabeloner. Her kan du selvfølgelig finde skabeloner med plads til billeder.

I langt de fleste tilfælde vil svaret være ja. Ja, der skal være et billede på dit CV. Et CV skal give et godt, hurtigt og umiddelbart indtryk af dig på arbejdsgiveren. Og hvad bedre end at gøre det med et godt billede af dig selv?

Hvis du nu var leder eller arbejdede med rekruttering, ville du så ikke også sætte pris på at kunne se ansigtet på den person, du skulle mødes med? 

Du ville sandsynligvis også gå ind på vedkommendes LinkedIn-profil, og hvad ville du se der? Et billede! Så uanset hvad vil arbejdsgiveren se et billede, og så kan du jo lige så godt sætte det på dit CV. 

Forvirringen, om hvorvidt der skal være et billede på dit CV, stammer også fra en anden tid. I dag er vi vante til sociale medier og at se billeder af hinanden hele tiden. Det er blevet mere normalt med et billede, foto eller sågar video af dig selv, end at undlade det. 

Så derfor risikerer du faktisk at skille dig ud på en negativ måde, hvis du ikke har et billede af dig selv på dit CV. 

Så det korte og gode svar er: Ja, du skal have et billede af dig selv på dit CV. Det forventer de fleste arbejdsgivere, og det skader på ingen måde. Bekymringen og forvirringen hører fortiden til, så vær ikke bange for at gøre noget forkert ved at indsætte et billede.

Dog kan der være kulturelle forskelle på tværs af lande. Men I Danmark er et billede på CV’et en god idé

Apropos CV: Jeg har skrevet en del guides om at skrive et godt CV:

Et godt, professionelt billede på dit CV kan gøre en kæmpe forskel
Et godt, professionelt billede på dit CV kan gøre en kæmpe forskel

Skal der være et billede på din ansøgning?

Her er svaret ikke lige til. Det afhænger nemlig af, om du har et billede på dit CV. Hvis du har det, skal du ikke have et billede på din ansøgning. Mange ansøgere laver nemlig den fejl, at de plastrer deres ansøgningsmateriale med billeder. Det skal du ikke. 

Det er ikke en katastrofe, hvis du sætter et billede på din jobansøgning, hvis du i forvejen har det på dit CV. Men det er unødvendigt, og det tager en masse plads fra din ansøgning.

En jobansøgning må højst fylde en side, og dermed mister du altså en del plads, hvis du skal have et billede på. Din indledning kommer også til at se sjov eller skæv ud. Og er der plads til din overskrift? Medmindre at dit foto kan være i dit sidehoved. Men du behøver stadig ikke.

Jeg vil gå så langt og sige, at du skal undlade at sætte et billede på din ansøgning, hvis du har det på dit CV. Til gengæld kan du gøre det, hvis du af den ene eller anden årsag kun sender en ansøgning.

Hvis du skriver en motiveret ansøgning til kvote 2, vil jeg dog sætte et billede på. Her er det en anden situation, og her er den motiverede ansøgning det eneste, du sender. Sandsynligvis. 

Men hvis du søger normal eller søger uopfordret, så behøver du ikke et billede på din ansøgning. Det er faktisk bedst at lade være. Så længe det er på dit CV. 

Apropos ansøgning: Jeg har skrevet en guide, der giver dig en skabelon til din ansøgning.

Det kan sagtens betale sig at hyre en fotograf til at tage et billede til dit CV eller ansøgning
Det kan sagtens betale sig at hyre en fotograf til at tage et billede til dit CV eller ansøgning

Sådan vælger du det rette billede til dit CV eller ansøgning

Nu har vi slået fast, at et billede gør sig bedst på dit CV. Men hvordan vælger du så det rette billede til dit CV? Det er heldigvis ikke så svært, og hvis du følger de kommende råd, skal du nok ende med et godt billede til dit CV. 

Først og fremmest skal du vælge et billede, der udstråler professionalisme. Sådan et sjovt feriebillede er ikke lige sagen. Vælg i stedet et portrætbillede, hvor du er klædt pænt på og tager dig godt ud. Det skal dog heller ikke være et gallabillede. Bare et flot, professionelt billede.

Hvis du ikke har sådan et billede, skal du have taget et. Det kan faktisk godt betale sig at gå til en professionel fotograf og få taget et godt billede. Men mindre kan også gøre det, hvis du har en i dit netværk, der er god til at tage billeder. 

Man skal også kunne se hele dit ansigt. Det skal være fra en vinkel, hvor du ligner dig selv. Dermed skal det heller ikke være et for gammelt billede

Hvis dit foto lever op til de krav, kan du roligt bruge det på dit CV. Og husk: Der skal ikke et billede på din ansøgning, hvis du har billedet på dit CV. Nøjes med at have et foto på ét dokument, ikke flere. 

Jeg har i øvrigt også skrevet en guide med et eksempel på en ansøgning UDEN et billede på. 

Inde på CV.dk kan du få adgang til masser af CV- og ansøgningsskabeloner. Her kan du selvfølgelig finde skabeloner med plads til CV-billeder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.