Med en god skabelon til din ansøgning, er du godt på vej.

Skabelon til ansøgning: Gratis skabelon til din ansøgning

En god skabelon til din ansøgning, kan hjælpe dig i gang med skrivearbejdet og sikre, at du ender med et godt resultat. Derfor vil mange også gerne have en skabelon at arbejde i, og det kan du få her.

For mange er det ikke selve skrivearbejdet men det kreative, der er udfordringen med ansøgningen. Og hvis du bruger meget energi på at tænke over, om din ansøgning nu er flot eller kreativ nok, kan det forstyrre det egentlige arbejde med din ansøgning.

Jeg giver dig herunder en god gratis skabelon til ansøgning, så du kan komme videre med dit skrivearbejde.

Din ansøgning: Det er strukturen – ikke designet – der tæller

Når du søger job, sender du dit CV og en jobansøgning. Og som regel også en anbefaling, referencer og andet relevant. Det er meget normalt, at man forsøger at gøre noget ekstra ud af sit CV og lave flot design. Og det skal du også bare gøre. Hvis du mangler inspiration til det, har jeg en guide med flotte CV-skabeloner her.

Men når det kommer til selve ansøgningen, er det faktisk ikke nødvendigt, at du laver din ansøgning specielt kreativ i forhold til design. Lad være med at bruge for mange kræfter på designet. Den må gerne være simpel, enkel og let at overskue. Det skal den faktisk. Skriv den i Word og lav den (selvfølgelig) om til .pdf. Det er helt OK, og det gør næsten alle. Og det er den type ansøgning, som de fleste arbejdsgivere forventer.

Til gengæld er det vigtigt, hvad der står i den, og hvordan den er stillet op. Det er her, du virkelig kan bruge en skabelon til din ansøgning. For det handler i højere grad om struktur, end det handler om design.

Og det er netop strukturen, jeg fremhæver i min skabelon til din ansøgning.

Hvis du leder efter en guide til, hvordan du skriver “den gode ansøgning”, kan du finde den her.  Jeg har også skrevet en stor guide med alt, hvad du skal bruge til din egen jobansøgning.

Med min skabelon til din ansøgning får du hjælp til at holde en god struktur.
Med min skabelon til din ansøgning får du hjælp til at holde en god struktur.

Nem, enkel og gratis skabelon til din ansøgning

Jeg starter lige med at slå fast, at min skabelon altså ikke er til dig, der leder efter det unikke og stilfulde design. Det er ikke formålet, og det er ikke min styrke. Jeg ikke grafiker eller lignende. Til gengæld kan min skabelon til din ansøgning give dig vished om, at du kan skrive en ansøgning med en god struktur og det rette indhold.

Med andre ord: Du er sikker på, at din ansøgning er skruet rigtigt sammen og har de afsnit, læseren – altså din kommende arbejdsgiver – har brug for.

Men hvorfor er det hele så i farver, tænker du nok. Det er for at gøre det lettere for mig at forklare dig skabelonen. Hvis den ser bekendt ud, er det fordi, jeg har brugt samme ansøgning til min guide om et eksempel på en ansøgning.

Ansøgning-skabelon: Med en god skabelon til din ansøgning, ved du, at du har alt det vigtige med.
Brug min ansøgning-skabelon og vær sikker på, at du har alt det vigtige med. Klik på billedet for at hente skabelonen som .pdf.

Øverst er der et sidehoved, som du altid kan have på din ansøgning. Der skal bare være dine kontaktoplysninger. Du skal ikke have et billede på, hvis du har et billede på dit CV.

Dernæst skal du have en fængende og dækkende overskrift. Tænk eventuelt over, hvad du vil bidrage med. Hvad skal en person i din stilling gøre? Jeg kendte ikke min kommende stilling 100% nøjagtigt dengang, men jeg kunne godt regne ud, at jeg skulle skrive og kommunikere på vegne af andre. Og dermed skulle det, jeg skulle udføre i mit arbejde, skabe værdi. Det brugte jeg. Se, om du kan gøre noget lignende.

Dét betyder farverne i min skabelon til ansøgningen

I indledningen til din ansøgningaltså den grønne tekst – skal du på sin vis opridse, hvad de søger og beskrive kort, hvorfor du er den profil. Eller person. Nævn gerne din motivation, dine kompetencer og gør det konkret i forhold til jobopslaget. Så er scenen sat, og arbejdsgiveren skal gerne sidde med en følelse og lyst til at høre nærmere om, hvorfor du er den rette. Det er det, den første del af din ansøgning skal kunne.

Den blå del af teksten, er den vigtigste. Det er her, du skal beskrive, hvordan du vil bidrage og bekræfte, at du er den rette person. Brug dine erfaringer og gør det konkret, hvordan du kan og vil løse de opgaver og krav, der bliver stillet i stillingsopslaget.

Dine erfaringer tæller både studiejobs, praktikforløb, virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Hvis du i øvrigt leder efter hjælp til at skrive din praktikansøgning, har jeg skrevet en guide om netop praktikansøgningen.

Beskriv hvordan du tidligere med succes har udført lignende opgaver, eventuelt arbejdet med de samme værktøjer og egentlig bare er vant i det, som arbejdsgiveren søger. Det vil bekræfte ham eller hende i, at du er værd at kalde til en jobsamtale. Og så kan alt jo ske!

Jeg plejer altid at skrive ud fra jobopslaget og forme denne del af min ansøgning efter de krav, de stiller. Det samme har jeg gjort i min skabelon til ansøgning ovenfor.

I den røde del af skabelonen skal du runde din ansøgning af. Lav en form for oprids og krydr gerne med, hvorfor din personlighed passer ind i virksomheden. Udnyt pladsen til at vise, at du har forstået, hvad jobbet indebærer. Det handler primært om at bekræfte overfor arbejdsgiveren, at du er indforstået med opgaverne, og at du er ser et godt match mellem dig og arbejdsgiveren. Både fagligt og personligt.

Nævn gerne, at du er udadvendt, smilende, karismatisk og andre relevante sociale kompetencer, der kan give et billede af dig som person. Men hold det kort og lad være med at overdrive.

Afslut din ansøgning ved at sige, at du glæder dig til at høre fra dem og håber, at du har vakt deres interesse. Men gør gerne mere ud af det. Hvad jeg præcis mener, kan du læse her i min guide om en god afslutning på din ansøgning.

Hvis du skal søge uopfordret, har jeg skrevet en guide om emnet her.

Jeg har inddelt min skabelon til din ansøgning i farver for at give et bedre overblik.
Jeg har inddelt min skabelon til ansøgning i farver for at give et bedre overblik.

Hav vished om, at du har det formelle på plads i din ansøgning

Følger du min skabelon til din ansøgning, kan du være sikker på, at du har det formelle på plads. Altså kan du være sikker på, at du har skrevet en ansøgning med en god struktur, som er let at overskue for din potentielle arbejdsgiver.

Du kan være sikker på, at du har det hele med, og dermed skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt du har gjort det godt nok. Rent sprogligt skal du selv sørge for, at ansøgningen er god nok, og at du skriver i et godt sprog. Men det kan du få hjælp til her med min guide til den gode ansøgning.

Det vigtigste, når du arbejder med din egen ansøgning, er, at du får opbygget noget selvtillid. Det kan godt lyde lidt sjovt, men det er rigtigt. Hav vished om, at du kan skrive en god ansøgning. At du ved, hvordan den skal tage sig ud. Brug min skabelon til din ansøgning og tilpas den gerne, så den er, som du vil have den. Min skabelon er ikke en facitliste. Men den hjælper dig med et godt overblik og en god struktur.

Jo flere ansøgninger du skriver, jo mere vant bliver du i disciplinen. Og når du først har knækket koden, går der ikke lang tid før, du skriver ansøgninger, der ryger lige over i ja-bunken og tættere på jobsamtalen. Og hvis du skal til jobsamtale, kan du passende læse mine guides om elevatortalen og de spørgsmål, du skal stille til jobsamtalen.

Hvis du søger et nyt job, kan du helt sikkert også få sparing af din A-kasse og/eller fagforening, og på den måde kan din ansøgning blive endnu bedre. Men husk, der er ikke noget facit for den rigtige ansøgning.

Min skabelon til din ansøgning, din rådgivers ord eller en tredje part er ikke nødvendigvis det, som din potentielle arbejdsgiver vil have. Men følger du mine råd, skal du nok ramme godt inden for skiven.

Skulle du alligevel være uheldig at få afslag på din ansøgning, kan du her læse, hvad du så skal gøre. 

God skrivelyst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.