Her finder du alt, du skal vide om dagpenge

Dagpenge: Her er det vigtigste, du skal vide

Ved du alt om dagpenge? Det gør du nok ikke – og det behøver du heldigvis heller ikke. Men hvis du er nyuddannet eller studerende – eller bare almindelig arbejdstager – skal du vide, hvad dagpenge er, og hvordan du får dem. Dagpenge er nemlig det, der betaler dine faste udgifter og giver dig midler at leve for, hvis du ikke har et arbejde.

Hvis du skal på dagpenge eller bare er nysgerrig på området, har jeg samlet de vigtigste begreber om dagpenge til dig herunder. På den måde bliver du klædt godt på til at søge dine dagpenge eller bare vide dig sikker på området.

Kan jeg få dagpenge?

Det er et spørgsmål, som de fleste, der nærmer sig afslutningen på deres uddannelse, spørger om. Og det afhænger af en række faktorer, om du kan få dine dagpenge.

Først og fremmest kræver det, at du er medlem af en A-kasse. Og hvis du er nyuddannet, skal du have været medlem af A-kassen i mindst et år i forvejen, hvis du vil have dagpenge med det samme. Ellers er der en karensperiode på en måned, hvorefter du kan få dagpenge. Men det betyder altså, at du mister det, der svarer til en måneds indtjening på dagpenge – så sørg for at melde dig ind i en A-kasse i god tid, når du studerer. 

Derudover er der en række forpligtelser, du skal overholde:

  • Du skal være registreret som arbejdssøgende på Jobnet.dk I gamle dage var på jobcenteret i den by, du bor i
  • Herunder skal du tjekke og søge to jobs ugentligt på Jobnet.dk
  • Du skal altid stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor må du ikke rejse udenlands uden at søge om ferie fra dine forpligtelser, eksempelvis.
  • Dit CV skal være godkendt senest to uger efter, at du har meldt dig ledig
For at få dagpenge skal du enten være nyuddannet eller leve op til nogle særlige krav
For at få dagpenge skal du enten være nyuddannet eller leve op til nogle særlige krav.

Ikke nyuddannet: Du skal opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet

Indkomst- og beskæftigelseskravet. Det lyder spændende, ikke? Det er heldigvis ikke så langhåret, som det lyder. Det betyder faktisk bare, at du maksimalt må have tjent X antal kroner eller skal have arbejdet et bestemt antal timer. 

For at leve op til indkomstkravet – og dermed kvalificere dig til at få dagpenge – skal du over de foregående tre år have indberettet minimum 238.512 kroner som fuldtidsforsikret eller 159.012 kroner som deltidsforsikret.

For at du kan leve op til beskæftigelseskravet, skal du i løbet af de foregående tre år have arbejdet 1.924 løntimer som fuldtidsforsikret og 1.258 timer som deltidsforsikret.

Men hvis du er studerende eller nyuddannet, er det faktisk lige meget, så længe du har fuldført det, man kalder en kompetencegivende uddannelse med minimum 18 måneders varighed. Så det er ikke noget, du skal bekymre dig om i forhold til dine dagpenge, hvis du er studerende eller nyuddannet. Men nu ved du det.

Hvor meget kan jeg få i dagpenge?

Det afhænger af din situation. Som fuldtidsforsikret kan du få op til 19.083 kroner, og som deltidsforsikret kan du få op til 12.722 kroner. Men så skal du enten leve op til indkomst- eller beskæftigelseskravet. Så det er altså til dig, der ikke er nyuddannet eller studerende.

For der gælder nemlig særlige regler for dimittender og nyuddannede, så de kan få dagpenge efter endt uddannelse. Hvis du som nyuddannet melder dig som ledig den dag, du dimitterer, så kan du få dagpenge – og du kan få dem fra den første dag, hvis du har været medlem af en A-kasse i 12 måneder forinden. Ellers skal du som nævnt ovenfor vente en måned.

I begge tilfælde ender du med at få dine dagpenge før eller siden, og du får dem til den såkaldte dimittendsats.

Dimittendsatserne for 2020 er som følger:

  • Fuldtidsforsikret med forsørgerpligt: 15.648 kroner før skat
  • Fuldtidsforsikret uden forsørgerpligt: 13.644 kroner før skat
  • Deltidsforsikret med forsørgerpligt: 10.432 kroner før skat
  • Deltidsforsikret uden forsørgerpligt: 9.096 kroner før skat

Det afhænger af dit personfradrag og andre forhold, hvor meget du får udbetalt efter skat. Men hvis du ikke har et eller andet helt særligt skatteforhold eller fradrag, kan du lave en løs udregning, der lyder sådan:

15.648 x 0,60 = 9.388 kroner efter skat. Jeg regner bare med, at du cirka får 60 % udbetalt, derfor ganger jeg med 0,6. Det passer cirka med en normal trækprocent og personfradrag.

Husk, at det er dit eget ansvar at sende dit dagpengekort ind. Hvis du ikke gør det, får du ingen dagpenge. Og du har en måned og 10 dage til at udfylde dagpengekortet. Hvis du ikke får det gjort inden, er dine dagpenge fra perioden væk. Så det er vigtigt at huske.

Uanset om du på supplerende dagpenge eller ej, er det vigtigt, at du har penge nok til at fylde sparegrisen op
Uanset om du på supplerende dagpenge eller ej, er det vigtigt, at du har penge nok til at fylde sparegrisen op.

Du kan også få supplerende dagpenge

Når du er nyuddannet og jobsøgende, handler det for mange om, at de ufrivilligt ikke kommer i arbejde. Det kan være at de – eller du – mangler erfaring, kompetencer eller et netværk. Hertil kan du tilegne dig alle tre dele, hvis du kommer i virksomhedspraktik eller lander dig et deltidsjob. Hvis du lander et job med løntilskud, gælder der nogle andre regler.

Et deltidsjob er i de fleste tilfælde ikke nok til, at du økonomisk kan få det hele til at hænge sammen. Men dertil kan du søge supplerende dagpenge, som hjælper dig med at få en indtægt, der er på den fulde dimittendsats. Eller bare den fulde dagpengesats, hvis du er jobsøgende efter at have haft et fuldtidsjob.

Det er ret simpelt at regne ud, hvor meget du får i supplerende dagpenge. Arbejder du 15 timer om ugen, så får du 22 timers dagpenge, da det giver 37 timer i alt.

Det kan være en stor fordel – især som ung, nyuddannet og uerfaren – at tage et deltidsarbejde. Herigennem kan du få relevant erhvervserfaring, blive bedre til dig fag og tilegne dig nogle vigtige kompetencer. Du kan udbygge dit netværk og lære vigtige personer at kende. Og så kan du få mere erfaring, og det hjælper dig i videre i din jobsøgning.

Dog skal du stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, søge dine ugentlige jobs og kunne slå til med en dags varsel, såfremt der dukker et fuldtidsjob op. Derfor skal du have en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver, hvis du har en opsigelsesperiode.

Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for en periode på 140 uger. Derefter skal du på ny optjene retten til supplerende dagpenge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *