Hvis du har gode anbefalinger på dit CV, så kan det være det, der er tungen på vægtskålen. Altså det, der gør forskellen i din jobsøgning. Hvis arbejdsgiveren kan læse, at andre siger god for dig og dine evner, så står du stærkere.
Derfor er det vigtigt, at du har nogle anbefalinger, du kan trække på i din jobsøgning. Men det er også vigtigt, at de er relevante for de jobs, du søger. Ellers bliver de sandsynligvis ikke læst.
Læs med herunder og få hjælp til, hvordan du kan få anbefalinger og bruge dem i din jobsøgning.
Inde på CV.dk kan du få adgang til masser af CV- og ansøgningsskabeloner. Her kan du finde CV’er, hvor du nemt kan angive dine anbefalinger i.
Indhold
Brug relevante anbefalinger i din jobsøgning
Måske har du fået en god anbefaling af din tidligere chef på den lokale grillbar. Vedkommende kan stå inde for dine personlige kompetencer, og du kan helt sikkert gøre det godt i et lignende job. Men hvis du søger en stilling, der intet har med det at gøre, er din anbefaling så relevant?
Det er den sandsynligvis ikke. Og det er meget vigtigt, at du begrænser dig til relevante anbefalinger, når du bruger dem i din jobsøgning. Det er bedre, at du har én meget relevant anbefaling end flere irrelevante.
Det afhænger altså af den kontekst, du søger job i. En anbefaling behøver ikke at være fra din tidligere leder. Hvis du ikke har meget erfaring som nyuddannet, kan det være, du slet ikke har haft en leder.
En lektor eller professor, der kan tale godt om dig, kan fint fungere som en anbefaling. Det samme gælder også, hvis du leder efter folk i dit netværk, du skal bruge som reference. Referencer og anbefalinger er ikke det samme, men de samme personer kan du godt bruge til begge dele.
Det vigtigste er bare, anbefalingerne er relevante. Og på sin vis en smule autoritære. Altså vil en tidligere leder eller underviser være et bedre valg, end din studiekammerat eller en fra den lokale fodboldklub. Gå allerhelst efter nogen i dit netværk, som du har en professionel relation til. Det er de mest relevante anbefalinger, du kan få ud af den forbindelse.
Sådan kan du få flere anbefalinger på dit CV
Hvis du vil have flere anbefalinger til din jobsøgning, så skal du række ud til folk i dit netværk. Det samme gælder, hvis du vil have referencer, som arbejdsgivere kan række ud til. Dine referencer skal vide, at de kan blive kontaktet. Og dine anbefalinger kommer kun, hvis du beder om dem.
Hvis du har haft et par studiejobs og praktikforløb under din uddannelse, så giver det rigtig god mening, at du ser den vej. Ræk ud til de ledere, du havde dengang og hør, om de vil skrive en anbefaling til dig. Det samme kan du gøre, hvis du har været i virksomhedspraktik, arbejdet frivilligt, haft et job med løntilskud eller en anden form for arbejde.
Folk elsker at hjælpe. Hvis du har gjort det godt, så vil folk altid hjælpe dig videre.
Det er helt op til dig, om du rækker ud via LinkedIn, skriver en mail eller ringer til vedkommende, du vil have en anbefaling fra. Det kan du nok selv bedste vurdere ud fra den relation, du har til vedkommende.
Men en rigtig smart måde at hjælpe folk med at anbefale dig, er ved at skrive din egen anbefaling. Fordi, mange har ikke tid til at skrive en anbefaling, selvom de egentlig gerne vil. Og måske ved de heller ikke helt, hvad de skal fremhæve. Men her kan du skrive din egen og målrette den mod de kernekompetencer, som du vil.
Derfra skal du blot have din kontakts accept om, at de står inde for anbefalingen. Hvis de også går med til at blive kontaktet af din nye arbejdsgiver, har du både en anbefaling og en reference til din jobsøgning. Det er jo smart.
Inde på CV.dk kan du få adgang til masser af CV- og ansøgningsskabeloner, som du kan vise dine anbefalinger frem i.
Sådan skal du bruge en anbefaling i dit ansøgningsmateriale
Anbefalinger hører til på dit CV. Der er ikke plads til dem i din jobansøgning, og de passer ikke ind. Men på dit CV, der kan du bruge anbefalinger, og det er faktisk rigtig godt, hvis du gør det.
Første skridt er, at du vælger en CV-skabelon, hvor der er plads til, at du kan have dine anbefalinger med.
Men det er ikke sådan, at hele anbefalingen skal stå midt i det hele. Når du har listet informationer i din CV-profiltekst, under det, man kan vil kalde dit kompetence-CV og efter de vigtigste kronologiske erfaringer, så kan du placere dine anbefalinger.
Men du kan med fordel udnytte pladsen ude i siden af dit CV-eksempel til at tease for en eller flere relevante anbefalinger. Hvis du nu søger et job, er en faglig kompetence som at kunne skrive er et krav, så fremhæv det. Fremhæv et stykke fra en anbefaling, hvor dine skriveevner bliver rost. For eksempel:
“Frederik er i stand til at skrive aktivt, levende og fejlfrit, og han formår altid at få budskabet klart igennem hos målgruppen.”
Det er en anbefaling, man får lyst til at læse, hvis det netop er den kernekompetence, man leder efter som arbejdsgiver.
Men husk. Anbefalinger og referencer er ikke et krav. Men har du nogle gode og relevante anbefalinger, så vil de i langt de fleste tilfælde hjælpe dig tættere på jobsamtalen og et nyt job.