Har du styr på, hvad et Europass CV er? Det får du her samt råd til, om du skal bruge det i din jobsøgning

Europass CV: Alt du skal vide om det europæiske CV

Et Europass CV er et europæisk CV, som du – i teorien – kan søge job med på tværs af landegrænser i hele Europa. Hensigten er at skabe en ensartet og fair mulighed for alle, der vil søge job i udlandet men inden for Europas grænser. 

I praksis er det dog en anden historie. Europass CV’et har nemlig ry for at være langt fra den geniale løsning, som det er blevet præsenteret som. Alligevel bliver det stadig brugt. Og du kan blive bedt om at bruge det, hvis du søger job i udlandet. 

Læs med herunder og bliv klogere på, hvad et Europass CV er, samt hvordan du kan forholde dig til det. 

Inde på CV.dk kan du få adgang til masser af CV- og ansøgningsskabeloner. 

Et Europass CV er et gratis, online resume af dine evner og dine kontaktoplysninger. Her kan du liste dine erfaringer og kernekompetencer, så arbejdsgiverne kan se, hvad du kan. Alt i alt en god ting. Men – og der er et stort men – noget er ikke helt så godt, som det lyder. 

Forestil dig, at du skal søge job i et andet land i Europa. For at gøre det, skal du selvfølgelig lave et CV. Når du laver dit eget CV, så gør du det for at skille dig ud og vise dig fra din bedste side.

Forestil dig så, at alle har lavet det samme CV med det samme layout og i den samme CV-skabelon. Sådan er virkeligheden med et Europass CV. 

Det er ikke som sådan en dårlig tanke, at nogen har skabt et standardiseret system, man kan søge job i. Men det er bare ikke helt, sådan virkeligheden hænger sammen. For når man søger et nyt job, så bliver man vurderet på meget forskelligt. De faglige kompetencer er vigtige, men det er de sociale og personlige kompetencer også. 

Og de er svære at få øje på i Europass CV’et, der er så standardiseret, som det overhovedet er muligt. 

Derfor er det i mange arbejdsgiveres øjne et dårligt valg som CV. Det ser kedeligt, gammelt og outdated ud. Og det er bestemt ikke sådan, du ønsker at præsentere dig selv overfor en potentiel arbejdsgiver og et nyt job.

Tanken om det europæiske Europass CV er god. Udførslen, knap så god.
Tanken om det europæiske Europass CV er god. Udførslen, knap så god.

Fordele og ulemper ved et Europass CV

Måske har jeg allerede ødelagt dine forventninger til dette afsnit. Hvis du forventer en ligedeling mellem alle fordelene og ulemperne ved et Europass CV, så må jeg skuffe dig. Der er nemlig meget få fordele. 

Men! Der er da nogle fordele ved Europass CV’et. For det første, så skal du ikke betale noget for at bruge det. Det er et gratis CV, som du både kan dele og gemme på hele 29 sprog. Derfor er det jo – på papiret – en smart løsning, når du søger jobs i andre lande. 

Og så kan du faktisk bruge det i det meste af verdenen. Selvom det hedder “Europass”, så kan du fint bruge det fra et land udenfor Europa. 

fordelene er, at et Europass CV er gratis og tilgængeligt overalt i verden. Men det er så det. Tanken bag er også god, bevares. Men her stopper alt det gode så. 

For hvis du sammenligner Europass CV’et med moderne CV-skabeloner, så ser det bare ikke særlig spændende ud. Det er ikke noget, der får dig tættere på en jobsamtale, hvis du bruger det i Danmark. Her er arbejdsgiverne – mig selv inkluderet – simpelthen bare vant til at se noget, der er mere indbydende og imponerende. 

Hvis du bruger et Europass CV i Danmark, så kan du være rimelig sikker på, at du får afslag på din ansøgning. Jeg har til gengæld skrevet en guide, der hjælper dig med at finde CV-skabeloner. Dem, lover jeg, at du bliver mere glad for end Europass CV-skabelonen. 

Inde på CV.dk kan du få adgang til masser af CV- og ansøgningsskabeloner. 

Er det virkelig så skidt, som det lyder?

Jeg ved godt, at det lyder meget negativt, den måde jeg omtaler Europass CV’et på. Men det er altså bare ikke noget at råbe hurra for. Hvis du er vant til at skrive og kan se, hvordan en tekst er bygget godt op, så kan du godt se, hvad der er galt. 

Jeg har sat et billede ind af et eksempel på et Europass CV, jeg har lavet til mig selv. Og, ja. 

Det er svært for alvor at fremhæve noget, der fungerer. Der er selvfølgelig plads til en del oplysninger. Men er det noget, man virkelig får lyst til at læse? Det mener jeg ikke. 

Den helt store udfordring er, at det er meget langt fra de CV’er, vi normalt ser i dag. Så det skiller sig faktisk ud. Men ikke på nogen god måde. Det betyder noget, hvordan dit CV ser ud, og derfor kan et Europass CV bare få virkelig svært ved ikke at ende i nej-bunken. For det imponerer ikke. 

Derudover er hjemmesiden, hvor du skal lave CV’et også håbløst forældet. Den er ekstremt svær at navigere rundt på. Du bliver meget træt, før du får lavet et CV, der bare nogenlunde ligner noget, du kan bruge. Og alligevel dér vil du nok ikke have lyst til at bruge dit Europass CV. 

Der er i det mindste plads til et CV-billede. Det er vigtigt. 

Sådan her ser Europass CV'et ud, inden du fylder dine egne informationer i.
Sådan her ser Europass CV'et ud, inden du fylder dine egne informationer i.

Dette kan du gøre som alternativ til det europæiske CV

Hvis jeg ikke har fået solgt idéen om at lave dit eget Europass CV, så har jeg nogle alternativer, du kan kaste dig over. Der er nemlig rigtig, rigtig mig du kan gøre rigtig meget bedre end at basere din jobsøgning på et “europæisk” CV. 

Jeg har skrevet en guide, der viser dig, hvordan du laver et CV. Her får du alt at vide, som du skal bruge for at få bygget dit eget CV. 

Når du laver et CV, skal du liste dine kompetencer og dine erfaringer. Her snakker man typisk om to CV-typer: Et kompetence-CV og et kronologisk CV. Men jeg anbefaler altid, at du vælger en CV-skabelon, der understøtter begge dele.

Langt de fleste arbejdsgivere foretrækker, at du kombinerer de to. På den måde kan de se, hvad du har lavet, hvad du har lært, og hvad du kan bidrage med. Alt dette skal du koge ned til en introduktion i dit CV, som man kalder en CV-profiltekst

Gør du alt det, skal du nok ende med et rigtig godt CV. Sørg for, at du også gør plads til referencer og anbefalinger, så din arbejdsgiver kan se, hvad andre siger om dig. 

Hvis du gerne vil se et eksempel på, hvordan et godt CV ser ud, har jeg også skrevet en guide med masser af CV-eksempler. Hvis du også leder efter hjælp til din jobansøgning, så kan du få det her.

Jeg har samlet en række af de mest populære spørgsmål om CV’et her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.