Læs hvordan du booster din jobsøgning med LinkedIn

Sådan booster du din jobsøgning med LinkedIn

LinkedIn er – uanset om du er erfaren eller nyuddannet – et fremragende værktøj til at booste din jobsøgning. Faktisk er det præcis det, som LinkedIn er skabt til. At bringe arbejdsgivere og arbejdstagere tættere sammen.

Derfor kan du med fordel få mere ud af din jobsøgning med LinkedIn. Med ganske få justeringer kan du faktisk få meget mere ud af din tilstedeværelse på LinkedIn. Måske endda så meget, at drømmejobbet kommer til dig. 

Læs med herunder og få hjælp til, hvordan du booster og får mere ud af din jobsøgning med LinkedIn. 

Inde på CV.dk kan du få adgang til masser af CV- og ansøgningsskabeloner. 

På LinkedIn er der en smart funktion. Du kan nemlig angive, at du er jobsøgende. Det gør det meget, meget lettere for recruitere/headhuntere (rekrutteringsmedarbejdere) at se, at du er værd at række ud til. Hvis du skilter med, at du søger job, så er der altså langt større chance for, at du bliver kontaktet. 

Men du skal også sørge for, at man kan se, hvad du arbejder med. Eller vil arbejde med. Hvis du har et job, så har du også nogle faglige kompetencer, som du bruger hver dag. Det er disse kernekompetencer, du skal fremhæve på din profil. 

Hvis du er nyuddannet og mangler erfaring, så kan du stadig fremhæve noget. Skriv, hvad du gerne vil arbejde med, eller hvad du har gjort i din praktik eksempelvis. 

Det skal stå ved siden af dit navn, så man kan se det uden at gå ind på din profil. Eksempelvis: 

Anders Andersen | Jobsøgende | SEO, Google Ads & E-mail automation

Det er ganske vidst en bred profil, jeg har vist her. Men princippet er det samme. Hvis du vil give et boost til din jobsøgning med LinkedIn, så skal folk kunne se, hvad du laver. Og de skal kunne se, at du søger job. 

Gør du begge dele, så har du bedre chancer for at blive kontaktet, uanset om du har masser af erfaring eller er nyuddannet.

Din LinkedIn-profil er dit online CV, og du gør derfor klogt i at holde det opdateret.
Din LinkedIn-profil er dit online CV, og du gør derfor klogt i at holde det opdateret.

Husk, at LinkedIn er dit online CV

Når folk besøger din LinkedIn-profil, så er de nysgerrige på dig. De er nysgerrige på, hvad du kan, og dermed også hvad du har lavet. Derfor skal du have opdateret din profil med dit CV, så arbejdsgivere kan se netop det. 

Sørg for at din profil er så fyldestgørende som muligt. Jo mere du viser af dine erfaringer, jo mere kan recruitere/rekrutteringsmedarbejdere vurdere dig ud fra. Og så er chancen for, at der opstår et match, markant større. 

Hvis din profil ikke er opdateret, så viser det, at du ikke for alvor går op i det. Og det virker bare lidt mærkeligt, at man som jobsøgende ikke har sørget for, at ens LinkedIn-profil er opdateret. 

Det kan måske virke en smule uretfærdigt, at du bliver valgt fra af den årsag. Eller du bliver måske ikke valgt fra. Men det er sværere at vælge dig til, hvis du ikke har givet en god mængde information om dine erfaringer. 

Jeg har i øvrigt skrevet masser af guides om, hvordan du laver et godt CV:

Men når du lister dine erfaringer og forsøger at forbedre din jobsøgning med LinkedIn, så skal du ikke tænke på layout. Dit CV-layout er vigtigt, når du laver et CV som et dokument. Men på LinkedIn kan du bare liste alle dine jobs, studiejobs, praktikforløb og uddannelser. 

Inde på CV.dk kan du få adgang til masser af CV- og ansøgningsskabeloner. 

Interager og opbyg et netværk via LinkedIn

Hvis du gerne vil arbejde i en specifik branche eller med noget særligt, så går efter at ramme folk i netop den målgruppe. Sørg for, at du liker og kommenterer det, som folk med netop den baggrund, deler .

Det gør, at du optræder på flere personers startside. Og er der en headhunter på jagt efter en med netop din evner, så vil du måske dukke op hans eller hendes startside. 

Det gør også, at du samtidig udvider dit netværk. Når du liker eller kommenterer, sker det, at folk prøver at linke op med dig. Men du kan også linke op med dem, hvis I har haft en form for kontakt på LinkedIn. På den måde udvider du dit netværk og hjælper din jobsøgning med LinkedIn.

Hvis du selv har noget på hjerte, så skriv et indlæg om det. Især hvis det kan skabe debat, eller du gør det oplagt for folk at kommentere på. Så vil LinkedIn-algoritmen nemlig sørge for, at du dukker op hos rigtig mange forskellige profiler.

Og hvis de synes, at det du skriver, lyder fornuftigt, kan det være, at du får tilbudt en jobsamtale eller får lov til at sende en jobansøgning. På den måde har du udvidet dit netværk og virkelig boostet din jobsøgning med LinkedIn. 

Du kan opbygge et større netværk og booste din jobsøgning med LinkedIn.
Du kan opbygge et større netværk og booste din jobsøgning med LinkedIn.

Brug dine anbefalinger til at forbedre din jobsøgning med LinkedIn

Hvis du har gjort det godt før, så har du sandsynligvis nogen, der kan anbefale dig. Og LinkedIn er et fremragende sted at vise dine anbefalinger frem. Her kan alle nemlig se dem, og det har stor betydning for det indtryk, man får af din LinkedIn-profil

Sørg for, at dine anbefalinger er målrettet den type jobs, du gerne vil have. Det gør, at de rette profiler rækker ud til dig. 

Men det skaber også bare en masse troværdighed, at man kan se, at andre siger god for dine evner. Arbejdsgivere kender dig jo ikke. De kan kun danne sig det indtryk, som du hjælper dem med. Her vil andres ord vægte meget tungt. Derfor er anbefalinger gode at bruge til at optimere din jobsøgning med LinkedIn. 

Hvis du samtidig får godkendt, at potentielle arbejdsgivere må række ud til dem, der anbefaler dig, så har du pludselig også en masse gode referencer at trække på. 

Hvis du leder efter den billigste fagforening A-kasse til din jobsøgning, så skal du vælge Det Faglige Hus. Det er den billigste fagforening og A-kasse i Danmark.

Sørg for at din LinkedIn-profil spiller og boost din jobsøgning med LinkedIn

Før at alt det her kan lade sig gøre, så skal din LinkedIn-profil være sat godt op. Den skal indeholde alle de informationer, som man som headhunter har brug for at finde.

Først også fremmest skal du have et godt billede. Det kan fint være det samme billede, som du bruger på dit CV. Billedet skal få dig til at se professionel ud. Men det skal også ligne dig, som du vil se ud på en normal arbejdsdag. Så du behøver ikke at tage jakkesæt på, hvis det ikke er naturligt for dig. 

Titlen skal du have med. Den hjalp jeg dig med i toppen af guiden. Men for en god ordens skyld, skal du skrive noget ala: 

Anders Andersen | Jobsøgende | SEO, Google Ads & E-mail automation

Dernæst skal du skrive et resume eller et oprids. Det minder meget om en CV-profiltekst. Men en LinkedIn-profil minder også meget om et CV, så det er jo naturligt nok. 

Herfra skal du så liste dine erfaringer, uddannelser og kompetencer. På den måde kan man se, hvad du kan bidrage med, og hvad du tidligere har arbejdet med.

Herfra er vejen banet for, at du kan blive headhuntet eller understøtte din gode ansøgning med en stærk profil på LinkedIn. 

Hvis du er nyuddannet eller studerende, skal du læse med her: Jeg har skrevet en guide, der hjælper dig med at lave en god LinkedIn-profil for studerende og nyuddannede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.