En A-kasse sørger for, at du som jobsøgende kan få dine dagpenge eller supplerende dagpenge. En fagforening, derimod, sørger for, at dine arbejdsmæssige interesser bliver varetaget. Det betyder, at bliver du ikke behandlet ordentligt på din arbejdsplads, eller skal du have hjælp til din lønforhandling, så er det din fagforening, der hjælper dig.
Der er altså forskel på en fagforening og A-kasse. I høj grad. Men de kan i mange tilfælde arbejde sammen, og derfor deler mange A-kasser og fagforeninger også medlemmer, så at sige. Altså at man melder sig ind i enten fagforeningen eller A-kassen, og så automatisk bliver medlem af den anden.
A-kasser og fagforeninger kommer i forskellige udgaver i dag. Du kan finde nogle, der passer til særlige profiler. Eller nogle, der passer til alle profiler.
Det gælder både fagforeninger og A-kasser. Og der er mange gode grunde til, at du melder dig ind både en fagforening og A-kasse. Dog kommer det lidt an på din jobsituation, og hvor du er i livet. Hvis du er studerende, kan du melde dig gratis ind i mange fagforeninger og A-kasser.
Læs med herunder og få yderligere info om forskellen mellem fagforeninger og A-kasser.