Hvis du læser en videregående uddannelse, og du har chancen for at komme i praktik, skal du gøre det. Det kan vi sige uden at tøve. Praktik er nok det mest værdifulde, du får i løbet af din studietid. Ikke at selve studiet ikke er værdifuldt. Praktikforløbet rummer bare så meget, som kommer dig til gode senere.
For det første får du lov til at prøve din lærte teori af i praksis. Du får mulighed for at lære, mens du prøver dig selv af i den virkelige verden. Det kan du aldrig få, uanset hvor mange bøger du læser om det at være i praktik eller i arbejde.
Dernæst får du noget af det allermest værdifulde: Relevant erhvervserfaring. Denne erfaring hjælper dig både med at blive klogere på, hvad du kan lide at lave, hvad du er god til, og hvad arbejdsmarkedet efterspørger. Desuden bliver du dygtigere. Erfaring er for mange nemlig det samme som at være dygtig. Derfor er der så mange virksomheder, der vil have folk med erfaring. Så må de jo kunne noget, ikke? Læs videre “Derfor er praktik så vigtigt for dig og din fremtid”